Plantemateriale - æbler

Det vigtigste ved indkøb af frugttræer er, at man har gjort sig klart, hvilke sorter man ønsker. Det er for sent, når man står i planteskolen eller i havecentret. Så kan man for let falde for de lovende beskrivelser på etiketten. Desværre forhandles mange sorter, som ikke er særligt egnede til haver.

Frugttræer sælges normalt som 2-års træer. Det vil sige, at træet har vokset 2 år i planteskolen, efter det er podet. Roden vil da være 4-5 år gammel.

Det bedste træ har en stamme på mindst 70 cm højde og mindst 4-5 kronegrene. Det er en fordel, hvis der er flere grene, der helst ikke skal springe ud fra samme sted på stammen. Topskuddet skal være kraftigt og gå lige op og sidegrenene helst have en stor en vinkel fra stammen, altså gerne næsten vandret ud.

I nogle planteskoler sælges træer barrodet, det vil sige uden nogen jordklump om roden. Det er fint til plantning efterår og om foråret inden, der er kommet blade på træerne. Ved plantning sent forår, når træerne er sprunget ud, er det sikrest med planter i potte eller med jordklump.

Nogle steder sælges 1-års frugttræer, der ikke ser ud af meget. Det er 100-150 cm højt træ, der ofte kun har få, korte sidegrene, der går næsten vandret ud fra stammen. De er de mest egnede træer, hvis man selv vil opbygge en særlig træform, som for eksempel espalier- eller snortræer. Men også til spindeltræer er de særdeles egnede. Til almindelige kronetræer er de et år længere om at komme i bæring, da man selv skal klippe dem tilbage til den stammehøjde, man vil have og få dannet kronegrene den første sommer efter plantning.

Til espalier findes et meget begrænset sortiment, der er formet som flade træer til at plante op ad en mur.

Grundstammer til æbler

Alle æbletræer er podet på en anden rod, en så­kaldt grundstamme. Der er mange forskellige grundstammer til æbler, der varierer med hensyn til hvor kraftig en vækst, de giver træerne. Og det er jo meget praktisk: hvis man ønsker et kæmpetræ midt på gårdspladsen i skolen, vælger man en kraf­tigtvoksende. Omvendt, hvis der blot ønske et lille træ i haven eller i en krukke, vælges den svageste. På til­svarende måde vælges grundstamme efter, hvor gode vækstbetin­gelser træet vil få: ringe jord og et udsat sted vælges en kraftig grund­stamme, på en god jord i en lun have vælges en svag. Nu er der jo grænser for, hvor stor et udvalg plantehand­lerne kan have til alle sorter. 

De mest almindelige er:
Frøstamme (ofte kaldet vildstamme) er den, der giver træerne den kraftigste vækst.
MM 106 giver middelkraftig vækst og er den mest alminde­lige og god under de fleste forhold.
M 26 er svagtvok­sende og er en god grundstamme, hvor der ønskes små træer.
M 9 er endnu svagere og vil være en fin grund­stamme, hvis man vil lave små spindeltræer. 

Men man skal altså ikke forvente at plantehandlerne har alle kombi­nationer af sorter og grund­stammer.

Jordtræthed

Æbler og pærer kan ikke vokse hvor der har stået et træ af  de arter før. De kan heller ikke vokse godt, hvor der stået, røn, cotoneaster og tjørn. Det kaldes jordtræthed eller trætræthed. Men det er overkommeligt at klare det problem. Det graves et ekstra stort hold i forhold til rodens størrelse. Træets rod og hele hullet dækkes med jord, der tages fra et sted, hvor ingen af de arter har vokset, så længe det vides. En gang kompostjord vil være særligt godt.

 
Planteafstand

I haver er plantes der tit kun et enkelt frugttræ, der passes ind i anden beplantning. Afstanden til hække og prydbuske bør være mindst 2 meter, mens buske kan plantes noget tættere. Hvis der plantes flere træer eller rækker, kan følgende foreslås, som vist i tabellen.

Læs om Frugttræer i haven på siden frugt, som beskæftiger sig med spørgsmålene 'Vil du have frugttræer som prydtræer eller vil du have frugt til spisekammeret?'.

Æbler

Æbler er den mest udbredte frugt i Danmarks haver. Vi har et godt klima for udvikling af saftige, velfarvede og velsmagende æbler til en lang brugssæson. Ingen anden frugt har en brugssæson som frisk frugt fra august til marts-april. Et æbletræ kan ved rette behandling komme hurtigere i bæring end andre frugttræer, et godt træ vil bære de første frugter 2-3 år efter plantning.

Plukning på lave spindeltræer er en leg.

Æblesorter

Mange af de æblesorter, der ses i butikkerne, er ikke egnede til dyrkning i haverne, og nogle af dem udvikles heller ikke under danske klimaforhold. Hvis der kun er ønske om at plante et træ, er det også muligt, at købe træer med tre sorter på samme træ.

Så vidt det kendes, er træernes sundhed uden nogen sprøjtning beskrevet. Tidspunktet for plukning svinger noget efter årets klima. De perioder for plukning, der er nævnt, vil passe i de fleste år.

I de fleste af beskrivelserne er beskrevet, hvor længe jeg vurderer, at sorterne kan gemmes. Der er forudsat, at de lagres under de mest kølige forhold uden frost under private forhold, altså uden egentlig kølelagring.

Der er plads til mange sorter på lille plads

I de fleste haver er frugttræer alt for store. Så store at man ikke kan spise sig igennem kassevis af æbler eller pærer af samme sort. Det er en uskik, at have et kæmpestort frugttræ, der i gode år giver flere frugter end familier, venner og naboer orker at spise, -eller kravle op at plukke. Se bare, hvad der ligger og rådner op af frugt på jorden i Danmarks haver.

Træer kan holdes små i et langt liv, hvis man forbyder træerne at blive så store. Frugtavlerne planter deres træer på blot en meters afstand og giver dem ikke lov at blive meget mere end to meter høje. Sådan skal man selvfølgelig også gøre i haven for at få plads til mange sorter med overkommelig mængde frugt på beskeden plads. Hvis da ikke træet skal være et stort prydtræ.

Små træer er én måde at få en passende mængde frugt af flere sorter. Endelig er det altså meget lettere at lære at pode, end de fleste tror. Hvis der podes en 2-3-8 sorter på et træ, er der rigtigt gode muligheder for mange sorter. Da jeg var barn fik hver af vi 8 søskende lov at vælge en sort, som blev podet på samme træ, så vi fik en gren hver med vort navn på en etiket.

Prima

Da Prima kom frem, var det en enestående og meget væsentlig fornyelse for havedyrkningen. Det var den første sort, der var resistent mod skurv og havde en rimelig spisekvalitet. Prima blev derfor anbefalet til plantning i haver. Men omkring år 2000 blev dens resistens mod skurv brudt af nye racer, så den nu får lige så meget skurv som andre sorter.

Det er middel store æbler med en smuk rød-orange farve, men kun på æbler, der sidder i lyset. Det er et sprødt og saftigt æble med en syrlig og god aroma. Prima føres stadig i plantecentre, men den har ikke mere fordele frem for andre sorter. Prima anbefales derfor ikke mere.

Spartan har i en periode være den mest dyrkede sort i danske plantager og lå i store mængder i butikkerne. Men er nu næsten helt væk. Træer af den føres desværre stadigvæk i nogle havecentre, men egner sig trods mange gode egenskaber slet ikke til plantning i haverne på grund af stor modtagelighed for sygdomme. Jeg synes, det er synd for alle de, der af en fin beskrivelse på etiketten, lokkes til at købe et træ af den. Spartan er alt for modtagelig for kræft og andre alvorlige sygdomme.

Det er et godt, fast, næsten helt rødt æble, der plukkes midt i oktober og holder en god spisekvalitet til jul. Frarådes.

Bramley

De motiveringer, jeg kan finde på for at plante Bramley, er, at det er et meget hårdført, flot, skulpturelt og meget frugtbart træ. Men er der blot noget læ, kan andre sorter, der er gode spise- og madæbler også klare sig. Men på grund af træets hårdførhed, frugtbarhed og æblernes madkvalitet er det med på listen over anbefalede havesorter.

Det er en af de seneste sorter, der plukkes i midten af oktober. Det er meget holdbart og kan ved køling lagring gemmes til først på vinteren. Æblet er stort grønt æble med en svag rød solside. Det er fladrundt og lidt kantet. I et forsøg med mange andre sorter var æblerne de største og alle æbler vejede i gennemsnit af 5 år ikke mindre end 217 gram.

Det beskrives i reglen som syrligt, jeg kalder det piv-surt. Det egner sig kun som madæbler, hvor det regnes blandt de bedste. Men man kan jo også få gode madæbler af andre sorter, der er fine spiseæbler.

Den er fremkommet som et selvsået træ hos skomager Bramley i Southwell i Nottinghamshire, England i 1876. Dets fulde navn er derfor ’Bramley’s Seedling’ Det fik en overvældende betydning. Allerede i 1883-1884 kom det til Varde fra Frankrig. Den gik i lang tid under navnet ’Vardeæble’. Der blev gjort en masse reklamer for den på egnen, der blev skrevet pjecer om den og lavet ”Bramley udstillinger”. I hele England blev den meget udbredt og var helt op til omkring 1960 den mest dyrkede sort som madæble og stadig en hovedsort op i 80erne.

Træet er meget kraftigtvoksende og har fået stor udbredelse i Vestjylland, fordi det er meget sundt og hårdført. Det er et smukt, velformet prydtræ, hvis det kan få stor plads. Det blomstrer ret sent med røde blomsterknopper. I fuld blomst er blomsterne meget store og lyserøde og blandt de smukkeste æblesorter i blomstringen. Det kan ikke bestøve andre sorter.

Træerne kommer ret hurtigt i gang med bæringen og ældre træer er meget frugtbare. Jeg har været med til at plukke omtrent 1000 kg på et stort træ.