Blomstring
Blomstring - æbler
Når frugttræernes blomster folder sig ud i al deres pragt en dag i april eller maj, er det hverken tilfældigt, at det sker netop den dag, eller hvor mange blomster der er. Mange indviklede processer er gået forud, mange forhold er afgørende for, hvor mange blomster der bliver, andre forhold er afgørende for, hvornår de springer ud.
Dannelsen af blomsterknopperne
Allerede i juli-august måned året før blomstringen afgøres hvilke af de nydannede knopper, der skal blive til blomsterknopper og hvilke der bliver til bladknopper. Dannelsen af blomsterknopper kan i æbler begynde allerede i juli. En knop kan sammenlignes med et stærkt sammentrængt skud af mikroskopisk størrelse, hvor der udvikles anlæg af forskellige typer af skæl og blade. Der skal udvikles et bestemt antal for at give en blomsterknop. Hvis udviklingen går for langsomt eller for sent på året, som det er typisk på længere årsskud, bliver det til en bladknop.
Men væksten kan også gå så stærkt, som det navnlig ses på helt unge træer, at knoppen "bryder igennem" og giver et nyt skud samme år, et såkaldt sommer-side-skud. Klimatiske betingelser, årets frugtbæring, årets vækst og grenens placering på træet er nogle af de forhold, der har indflydelse på hvor mange blomsterknopper, der dannes. Generelt får træet flest blomster, hvis der året forinden har været en varm, solrig sommer, få frugter på træet og på grene, der ikke har haft for kraftig en vækst, og som får godt med lys.
Omvendt vil det altså sige, at der ikke kan forventes mange blomster efter en kold, våd sommer eller på træer, der året før havde en meget stor bæring eller på træer, der havde en meget kraftig vækst. Jo flere af disse ting, der er sammenfaldende jo færre blomster bliver der.
Knopperne skal have vinterhvile.
Inden blomsterne kan springe ud, skal knopperne have en lang køleperiode under 6-7 grader. Der er stor forskel på hvor lang en periode de forskellige frugtarter skal have. Mange æblesorter skal have mellem 1000 og 1200 timer under 6-7 grader før de kan springe ud. Et æbletræ i et tropisk klima vil derfor ikke blomstre.
Hvad får blomsterne til at springe ud?
Når blomsterknopperne har fået den nødvendige køling venter de blot på den nødvendige varme, for at springe ud. Ved temperaturer over 6-7 grader begynder knopperne at udvikle sig. Knopperne "tæller" som et taxameter alle varme timer, jo varmere det er, jo hurtigere løber udviklingen. Lige som der er forskel mellem sorter på hvor mange timers køling, de skal have, er der også forskel på hvor mange graddage, de skal have for at springe ud. Det er i reglen sådan, at de sorter, der skal have længst køling, også skal have flere varmedage for at springe ud.
Nogle år blomstrer træerne langsomt og forsigtigt, andre år kommer blomstringen som en eksplosion af alle blomster på kort tid. Det afhænger af, hvor stærkt "varmetaxameteret" har kørt i dagene inden en varm periode. Når sortens og den enkelt blomsts varmesum er nået, springer den ud.
Temperaturen, der tæller, er ikke luftens gennemsnitlige temperatur, men knoppens temperatur. Det vil sige, at de knopper, der sidder velplacerede i solen, opnår varmesummen tidligere og springer ud tidligere, end de knopper der sidder i skygge. I en varmebølge, tæt på den færdige blomsterudvikling, vil alle blomster inden for få timer eller dage folde sig ud. I en kølig periode kan blomstringen derimod starte over en længere periode.
Da blomstringen er afhængig af temperaturen, er det meget naturligt, at blomstringsdatoen varierer næsten lige så meget som klimaet i foråret. Det tidligste jeg har noteret for Ingrid Marie er 8. maj og det senest år den 3. juni. Det vil sige, at blomstringen har varieret en lille måned. På tilsvarende måde varierer blomstringen af andre sorter.
Men en tidlig blomstring betyder ikke nødvendigvis, at frugterne også modner tidligere. Det afhænger igen af, hvor hurtigt "Varme-taxameteret" kører efter blomstringen. Hver sort har sit krav til varmesum fra blomstring til modning.
