Æblesorten Rød Ingrid Marie

Æblesorten Rød Ingrid Marie er et rigtigt dansk nationalæble som kendes af de fleste, også af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, der brillerede med at kaste et æble et par gange i luften til et af de fine EU-møder, vist i Frankrig. Æblet har en størrelse og en spisekvalitet, som mange synes godt om, middelfast og en frisk syrlig-sød smag.

Plukning og holdbarhed

Æblesorten Rød Ingrid Marie plukkes i oktober, men har den fordel, at det kan plukkes over en lang periode, længere end de andre sorter, uden at falde af og blive overmoden. Ved kølig lagring kan det holde en god kvalitet til jul. Æblet rynker let, hvis det lagres for tørt. Enkelte år kan æblesorten på grund af uheldige vejrforhold lige efter blomstringen få en hel del små revner i blomsterenden.

Æbler af den oprindelige, gamle 'Ingrid Marie' bliver kun røde på den side, der får direkte sol. Men den almindeligste type de senere år 'Rød Ingrid Marie' afviger fra andre sorter ved, at også æbler, der sidder i nogen skygge, kan blive næsten helt røde.

Ingrid Maries oprindelse

Det oprindelige træ voksede op i haven ved Høed skole ved Flemløse på Fyn. Da træet gav frugt, syntes lærer Madsen, at æblerne var så gode, at han opkaldte den efter deres afdøde datter 'Ingrid Marie'. Han mente, at det kunne være kommet fra en kerne fra Cox Orange, som var i haven. Det bar de første frugter omkring 1915, og blev første gang beskrevet på tryk i 1924.

I mange år har den været en af de mest dyrkede sorter her i landet. En gang i 1960erne fandt en frugtavler på Falster en gren med æbler, der var næsten helt røde. Den blev opformeret og han opkaldte den efter hans datter, 'Karin Schneider'. Træer af den blev i mange år solgt under det navn, men blev senere ændret til 'Rød Ingrid Marie'.

Vækst, blomstring og bestøvning

Træet vokser ret kraftigt og bliver bredt. Hvis træet formes som et spindeltræ, har sidegrenene en stærk tendens til at blive lige så tykke eller tykkere end stammen og tage meget af væksten fra den. Det blomstrer meget sent og egner sig derfor ikke til at bestøve sorter, der blomstrer tidligt.

Æblesorten har bestået sin prøve, som en af de mest plantede i haver i mange år. Træet er meget frugtbart, men kan have en tendens til kun at give et stort udbytte hvert andet år. Træet er normalt ret sundt, men er noget modtagelig for meldug og kræft.