Guldbær
Rubus xanthocarpus ( =gulfrugtet)

Guldbær eller Japansk multebær er en lav, urteagtig plante på 30-40 cm højde, med svagt tornede blade. Den ligner meget og forveksles af til med multebær, der er populære bær på de norske og svenske fjelde, hvor de kaldes henholdsvis multer og hjortron.
Guldbær minder i form og opbygning meget om hindbær eller brombær, men er glinsende gule. Det er smukke bær med en pikant, aromatisk, appelsinagtig smag som frisk og er egnede til syltetøj og marmelade.
Guldbær er meget lette at dyrke, da de trives på næsten alle jorder, hvor de let og hurtigt breder sig med jordstængler. Formeringen er altså intet problem, det er vanskeligere at holde dem i ave, de breder sig meget let.
Guldbær kan give et pænt udbytte over en længere periode i juli-august, hvis de har gode lysforhold. Da planterne vokser sammen som en tæt bestand, er de vanskelige at holde fri for ukrudt. Det er derfor vigtigt at plante dem på ren jord. Som hos stauder visner toppen ned om vinteren.
Læs mere om Bær