Jordbær her

Fragaria x ananassa( = hybrid jordbær)

Indhold:

• Sorter
• Modningstid
• Bærplukning
• De nye jordbærplanter
• Jordbund
• Plantning
• Dyrkning
• Jordbær på stamme
• Gødning og vanding

I alle europæiske lande er jordbær det mest populære bær til frisk forbrug. Der dyrkes hundred tusinder af hektar fra Finland til Spanien og Italien, fra England til Østeuropa og enorme mængder i USA. Intet bær i haven forbindes så stærkt med sommer som jordbær. Det er i danske haver bærrenes konge og uden konkurrence, det mest udbredte i haverne. – Og det mest arbejdskrævende at dyrke.

I en tid, hvor de nye sorter i erhvervsdyrkningen frembringes med henblik på, at de kan rejse langt, fra Spanien til Danmark eller længere, og kunne holde form, fasthed og kvalitet i flere dage i butikkerne, kan der være endnu en god grund til at avle sine egne med vægt på de smagskvaliteter eller andre egenskaber, der sættes mest pris på.

I den gode og velpassede kultur kan der avles 2-3 kg pr kvadratmeter, men selv om der ofte kun avles en brøkdel af det, vil mange være tilfredse.

Men det er også et bær, der kræver noget arbejde at holde styr på, da planterne i modsætning til andre bær skal fornyes med 2-3-4 års mellemrum. Desuden kan de være besværlige at holde rene for ukrudt, og de kan meget let tørste både før og under bærmodning.

Navnets oprindelse

De jordbær, vi dyrker, er krydsninger mellem amerikanske jordbærarter. Som de fleste frugtnavne har vi taget navnet jordbær fra tysk. Heldigvis ikke fra engelsk, så skulle de have hedt 'stråbær'. Nogle mener, det kommer af, at de lægger halm under. Men andre mener, det kommer af et gammelt engelsk ord for 'at sprede' (strew), da planterne spredte sig selv med udløberne. Det er så med tiden blevet til strawberry, da man begynde at dække med halm.

Sorter

Jordbærsorterne varierer meget i modningstid, smag, farve, form, frugtbarhed og modtagelighed for sygdomme. Alle de egenskaber danner baggrund for hvilke sorter, der anbefales. Stort set alle sorter kommer fra udlandet, hvor der er et hav af sikkert gode sorter, der aldrig er prøvet her i landet. Derfor vil der til stadighed ske en fornyelse af sortimentet. Men det betyder bestemt ikke, at ældre og gamle sorter ikke har egenskaber, som nogen sætter pris på.

Nogle gamle sorter

Men også når det drejer sig om jordbærsorter, må man sande, at gammel kærlighed ruster ikke. Da jordbær formerer sig selv let i haverne, er der stadigt mange ældre sorter, der sættes pris på og bevares og uddeles til bekendte. Derfor vil der i beskrivelserne af sorterne være taget sorter med, som vi, der mener, vi er klogere, ikke vil anbefale mere.

Nye sorter

Ved valg af nye sorter vil det være en stor hjælp at kende nogen, der har erfaringer med nogle sorter. Men dernæst kan der ved valg af sorter overvejes, om man ønsker dem tidligt eller sent i sæsonen, eventuelt af hensyn til ens ferie. Bærrene modner fra sidst i juni til sidst i juli, der let efter sommerens varme kan variere et par uger, og i Nordjylland kan det let være et par uger senere end på øerne. Datoer for modningstid i artikler er derfor noget vrøvl. Ens egen jordbærsæsonen kan let og praktisk forlænges ved at have 2-3 sorter.

Alle sorter er selvbestøvende, men der skal bier eller andre insekter til hjælp til at overføre støv i egen blomst. I det følgende et lille udpluk af sorter.

Dania

er udviklet i Esbjerg i 1972. Bærrene, der modner sent, er store og har en lys farve, konsistensen fast og smagen mild. Planten har kraftig vækst, har stor frugtbarhed og er meldugresistent.

Dybdahl

er en gammel sort, som mange mener er en af de mest velsmagende. I mange år var det den helt dominerende sort både i erhverv og i haverne på grund af de søde, dejlige bær. Men den blev næsten helt trængt ud af sorter, der var meget mere frugtbare. De første, meget store bær, der modner midt i sæsonen, kan have form som en kam på høns. Senere bliver de mindre og får en tilspidset form. Den har den fordel, at bærrene ikke rådner så nemt efter regn som i nogle af dens afløsere, der har en tæt top. Den er ikke så god til frysning som flere andre sorter. Den er stadig i flere haver, hvor nogen ikke vil af med den.

Elsanta

er hollandsk og udviklet i 1981. En stor del af de danske bær i butikkerne er Elsanta, blandt andet på grund af det store udbytte og bærrenes gode holdbarhed i handelen. Men den anbefales ikke til haver, da planterne er vanskelige at dyrke, de er meget følsomme for sygdomme og vinterfrost.

Florence

En af de nyeste sorter her i landet, den er blevet udviklet i England sidst i 1990. En oversigt i et fagblad kundgjorde i 2003: "Florence bliver en ny hovedsort i Danmark". Foruden dens gode kvalitet er dens sene modning en særlig vigtig egenskab. Bærrene er meget store, navnlig i første del af plukningen. De er fint gennemfarvede med en god, frisk lidt syrlig smag. Planterne er sunde og frugtbare.

Honeoye

er en amerikansk sort fra 1979, der anbefales på grund af tidlig modning, stort udbytte af ret store, mørkt skinnende, røde bær, der er lidt mere syrlige end andre. Planterne er sunde og er meget lidt modtagelig for gråskimmel under regn i modningstiden. I et forsøg med 7 sorter havde den færrest rådne bær.

Korona

er en hollandsk sort fra 1978. Den modner middeltidligt og har været anbefalet i en del år, da den er meget frugtbar. Bærrene er store og mørkerøde.

Ostara

er en såkaldte remonterende sorter. Den giver dels bær først i sæsonen fra normalt dannede blomster og dels bær i august og senere fra blomster dannet sidst i juni. Den bedste bæring senere på sommeren, i august og september, opnås ved at fjerne blomsterne fra den første blomstring. Den har middelstore, lyserøde bær. Det sjove ved sorten er at kunne plukke lidt jordbær sidst på sommeren. Mest et kuriosum i vort klima, men i varmere lande dyrkes mange sorter af den type.

Pandora

er en engelsk sort, udviklet midt i 1980'erne. Der modner meget sent og har sin værdi i at forlænge sæsonen. Den har desuden den fordel, at planten kun er lidt modtagelig for gråskimmel. Endnu begrænsede erfaringer med sorten.

Polka

er en hollandsk sort fra 1987. Den ligner meget den tidligere anbefalede og meget dyrkede sort Senga Sengana, men den har den store fordel, at bærrene ikke angribes så stærkt af gråskimmel efter regnvejr. Den modner middeltidligt, er meget frugtbar og bærrene er middelstore, mørkerøde og velegnede til frysning. I flere smagsbedømmelser har det været den foretrukne sort, når både smag og udseende er vurderet under et.

Senga Sengana

Da sorten kom frem her i landet lige efter 2. verdenskrig skabte den en lille revolution i jordbær sortimentet. For det første gav den et meget stort udbytte af faste, gode bær, der er røde helt til midten. Det varede ikke mange år, inden de fleste vænnede sig til det noget syrlige bær. Dernæst var nedfrysning i hjemmene kommet i gang, og her var der et bær, der var særligt godt egnet til frysning. Der kom en stor produktion af den i de fleste haver. En stor svaghed er, at de tætte planter giver en masse rådne bær i år med meget regn i modningstiden. Derfor anbefales sorten ikke mere, men mange havefolk vil ikke af med den.

Sonata

er en helt nyt sort fra Holland fra omkring år 2000. Bærrene er store, skinnende lyst røde med en fin smag. Planten har en kompakt vækst og meget frugtbar. Der er kun få erfaringer med den her i landet. Da den er en krydsning med den meget vanskelige Elsanta, kan man være betænkelig med den i haver, selv om den anbefales af nogle.

Symphony

En af de nye sorter fra Skotland. Dens væsentligste fordel er, at de modne bær ikke er ret modtagelig for gråskimmel. Den modner middeltidligt. Selv om den anbefales til økologisk dyrkning, er jeg betænkelig ved den i haver, da spisekvaliteten ikke er den bedste.

Zefyr

Det er en dansk sort, der er tiltrukket i Esbjerg. Jeg mindes endnu fra det første forsøg med den: Bærrene hang i dynger, som ikke før set på så tidlig en sort. Det enorme udbytte så tidligt i sæsonen gav den hurtigt en stor udbredelse. Men tiden viste, at den er noget modtagelig for meldug, der nogle år kan lægge sig som en tynd, hvidlig belægning på bærrene. En god sort i mindre mængde til at starte sæsonen med. Bærrene er klart røde med frisk og god smag. De første bær kan være meget store, mens senere bær er mindre.

Modningstid

Som nævnt kan der ikke gives datoer for modningstid. Sæsonen kan alt efter landsdel og år være fra midt i juni til august. I den lille tabel er vist deres tidlighed i forhold til hinanden.

• Sort	Modningstid
  	Tidlig	middel	sen
  Zefyr	*
  Honeoye	*
  Elsanta	*
  Korona	*
  Polka	*
  Dybdahl	*
  Symphony	*	*
  Dania			*
  Sengana			*
  Florence			*
  Pandora			***
  Ostara			***

Bærplukning

Man kan lade sig friste til at plukke de første jordbær, inden de er røde over det hele. Lad gå med det for at få de første smagsprøver. Men senere er det vigtigt for den gode smag og aroma, at bærrene er helt modne, røde eller mørkerøde over det hele.

Jordbær i butikkerne

En medvirkende årsag til, at de tidlige, importerede jordbær, der ligger i butikker, har for dårlig en kvalitet er, at de plukkes for tidligt. For at sikre et langt butiksliv må jordbær fra for eksempel Spanien plukkes så tidligt, at det kan ligne fosterdrab. Ved den tidlige plukning har de endnu ikke fuldt udviklet sukker- og aromastofferne. Også jordbær dyrket her i landet plukkes i god tid for at sikre et langt butiksliv.

I den lækkre jordbærtid må man ligesom Jonna ned på knæ for at plukke.

Egen avl

Egen avl af jordbær har derfor den store fordel, at de kan blive hængende på planten lige til, de skal bruges, enten til frisk spisning eller til frysning. Men fordelen går fløjten, hvis ikke man har tålmodighed til at vente til de er fuldtmodne. Men hænger de for længe, begynder de at rådne. Den bedste kvalitet opnås ved at plukke de fuldt modne bær hver anden dag.

De første blomster giver de største, tidligste og bedste bær. Senere bær bliver lidt mindre, og de sidste er tit meget små.

De nye jordbærplanter

Nye planter kan skaffes på 3 måder: købes hos plantehandlere, fås af venner eller laves selv. Ved køb må sikres, at de er kraftige, ikke kun med lange blade, at de ikke er ved at tørre ud og det er den sort, man vil have. Planter fra venner vil naturligt være, og skal være, fra sunde moderplanter, der har været frugtbare.

Hvis man i forvejen har jordbær af de rigtige sorter, der har givet tilfredsstillende med bær, og der ikke er tegn på sygdomme eller skadedyr, kan de uden større besvær selv opformeres. Det vil dog være en sikkerhed, at købe nye planter hver 5.-6. år, for at sikre sig helt sunde planter. Planter i handelen skal være godkendte som sygdomsfrie af Plantedirektoratet.

Egen formering

Som bekendt kan jordbær ikke lade være med at formere sig selv ved udløbere. Egen formering kan gøres enkelt eller med lidt mere arbejde. Den lette måde er lige efter bærrenes høst med en greb at løsne de udløbere, der har slået rod tæt op af moderplanten, skære dem fri og tage dem op med så meget jord som muligt. De har den bedste rod og er større end planter længere ude på udløberne. De er i reglen store nok til at blive plantet direkte ud i den nye række.

Hvis man vil have superfine planter, kan man grave potter med god jord ned tæt på rækken, lede de første udløbere med stiklinger hen i potterne og trykke dem fast. Et par uger senere fås gode planter med jordklump, der fint fortsætter væksten efter udplantning i ny række på stedet. Jo bedre planter, der startes med, jo større bliver udbytte næste sommer.

Jordbund

Jordbær er meget tolerante overfor for jordbund, men på lette jorder, er det en betingelse for at opnå et hæderligt udbytte, at man er meget omhyggelig med vanding i tørre perioder. Arealet, der benyttes, bør veksle med andre afgrøder for at reducere risikoen for smitte af sygdomme og skadedyr fra de gamle planter. Desuden er det vigtigt, at arealet er fri for navnlig flerårigt ukrudt som kvik og skvalderkål, da ældre planter er meget besværlige at holde rene. Plantning efter tidlige kartofler er en god mulighed.

Plantning

Som generel regel gælder, at jo tidligere de nye jordbær plantes, jo større bliver udbytte det følgende år. Derfor gælder det om, at plante så snart planterne kan købes, eller egne planter har fået rod. Det vil sige, at plantning sidst i juli eller først i august bør foretrækkes. Så kan de give et pænt udbytte næste sommer. Senere plantning er også mulig, blot må regnes med et lavere udbytte den følgende sommer. Der kan i reglen også købes planter til forårsplantning i maj måned. De vil kun give få bær samme sommer, men fuldt udbytte den følgende sommer.

Nyplantede jordbær i august. Gode planter kan allerede næste år give et stort udbytte.

Hvis jorden er tør, gives en vanding så jorden er våd ned til 10-15 cm dybde. De plantes fast med tryk af begge hænder og aldrig dybere end, at topskuddet er over jorden. Indtil rødderne har godt fat, efter et par uger, må de aldrig tørre ud. De nye jordbærplanter er meget afhængige af en vedvarende god vandforsyning, nyplantede jordbær kan svides væk på et par dage med bagende sol. Straks efter plantningen gives 20-30 gram NPK gødning pr m², der er beplantet. Jorden mellem rækkerne tæller med.

Dyrkning

Jordbær kan dyrkes på mange måder og bliver det, navnlig hos erhvervsavlere. I haver er der også flere muligheder, og i alle tilfælde er der mere besvær med at avle jordbær end bær på buske, der kan står i 10-20 år, mens jordbærrene må udskiftes efter 2-4 år for at være gode.

Den enkleste dyrkningsmetode, den der er lettest at holde fri for ukrudt, er plantning i rækker med 80 cm afstand. Jo tættere, der plantes i rækken, jo større bliver udbyttet det første år. En afstand på 30-40 cm vil være passende, men de er lettere at holde fri for ukrudt på 50 cm afstand. På den afstand giver planterne også synlige bær hele vejen rundt.

Største Jordbær på unge planter

Planterne giver de største bær på unge planter. I løbet af 3-4 år bliver bærrene små. Derfor er det praktisk at plante nye planter hvert år og fjerne de gamle, efterhånden som man synes de bliver for ringe. Ved kun at lade planterne blive et eller 2 år er det også lettere at holde dem fri for ukrudt og sygdomme.

Hvis man kan skaffe halm til at lægge under planterne, bliver bærrene dejligt rene også efter regnvejr

Hvordan holder du jordbærrene rent?

Jordbær hedder vist jordbær, fordi de snavses så vildt til med jord i regnvejr. Dækning med halm eller hø er idealet, men det er lidt besværligt at få fat i. Tørre blade eller tørt græs kan også beskytte bærrene. Det har samtidigt en meget stor virkning på at holde jorden fugtig helt op idet øverste jordlag, hvor de fleste rødder ligger.

En anden mulighed er at plante i en bane af sort plast, som mange avlere gør. En bane i 50-60 cm bredde udlægges for hver række og befæstes godt ved nedgravning i siderne. Der skære huller store nok til at få planterne med eventuel jordklump. Der kan plantes to rækker med 30 cm afstand i samme bane, hvor planterne i rækkerne er forskudt for hinanden.

Efter de sidste bær er plukket, skal der gøres godt rent for ukrudt. Alle udløbere skal også væk. Det gøres lettest ved at hugge med en spade langs med rækkerne, løsne udløberne med en greb og rive dem sammen med greben. Det halve af toppen på de gamle planter kan også klippes af uden større skade. Dermed fjernes de sygdomme, der er på bladene. Efter høst eller i løbet af efteråret vil det være gavnlig med et lag kompost, blade eller andet vissent materiale.

Jordbær på stamme

Desværre kan man ikke endnu få jordbær på stamme. Men flere jordbæravlere er begyndt at dyrke jordbær i bordhøjde. Det er ikke kun en behagelig måde at plukke bærrene på, men de er også fri for snegle af alle slags. Desuden rådner de ikke så nemt, da bærrene hænger frit ned, og forstavelsen ’jord’ kan erstattes med ’bord’, da bærrene altid er rene.

Bordet kan laves af nogle lægter eller planker lagt på et eller andet som fx gasbetonblokke. På bordet lægges plantesække. Der skæres 2 rækker plantehuller 10-15 cm fra sækkens kant. I rækkerne plantes med 25 cm afstand, ca. 8 planter pr. sæk.

Sækkene kan beplantes fra august året før og stilles et beskyttet sted, eventuelt i et drivhus. Sækkene lægges op lige efter blomstringen. Hvis man har drivhus kan sæsonen forlænges ved at have nogle stillet i drivhuset og drives til tidlig blomstring og modning. Til senere modning kan andre stå udenfor hele tiden. Sækkene skal holdes godt vandede i den tid der er blade på planterne.

Gødning og vanding

Jordbær kan let gødes forkert. For meget gødning om foråret sammen med grønsagerne vil i reglen give kraftig bladvækst og få bær, der let rådner efter regn. Gødningen gives efter høst eller umiddelbart efter plantning. Der gives 20-30 g NPK-gødning pr. m² . Et godt lag kompostjord før plantning eller efter høst vil give en god jord for rodudviklingen.
Jordbær er en af de planter, der betaler bedst for vanding i tørre perioder. I den tid bærrene udvikler sig, fra blomstring til modning, skal jorden være fugtig, hele tiden, for at bærrene får den maksimale størrelse.

Læs om bær