MULTIMEDIEDESIGNER I VITTRUP
GoogleMaps
Jordbærhindbær
Rubus illecebrosus. (= Tillokkende Rubus)

Jordbærhindbær er en staude, der bliver 40-60 cm høj. Den fryser helt ned til grunden om vinteren. Planten stammer fra Østasien, hvor den optræder som bunddække i skove. Den er nær beslægtet med guldbær, som den ligner en del i vækstformen. Dens stængler er svagt tornede og den breder sig hurtigt ved udløbere fra roden.
Det ’tillokkende’, som dens latinske navn siger, må være de smukke, helt røde bær, der er tænkt på og ikke smagen af bærrene. Bærret kan blive 3-4 cm langt og ligner en mellemting mellem jordbær og hindbær. De kan udmærket spises, men er ret smagsløse. Bærret er meget fint til pynt på kager og desserter. Til syltetøj blandet med andre bær skulle de også være gode nok.
Planten er ganske dekorativ i den lange tid af sommeren, den står og praler af de fine bær, der stritter op i luften. Den trives god alle steder og er let at dyrke, bortset fra at den skal holdes i ave med udbredelsen.