Blommer

Indhold:

• Blommesorter
• Plantemateriale
• Bestøvning
• Gødning
• Frugtudtynding
• Beskæring
  

Selvfølgelig skal man have blommer i haven. De tidligste blommer modner, mens det endnu er sommer. De er friske og saftige at spise fra træet, og i køleskabet kan de holde nogen tid.

Nogle blommesorter er meget taknemmelige at dyrke og kommer hurtigt i god bæring. Andre sorter kan være længere om at komme i god bæring. Generelt er blommer forholdsvis lette at dyrke, træerne er ikke så modtagelige for så mange sygdomme som æbler og pærer, men nogle skadedyr kan dog godt ødelægge frugten nogle år.

Blommetræer vokser normalt ret kraftigt de første år, men væksten aftager, når de er kommet i god bæring.

Blommesorter

Der er mange sorter at vælge imellem. Blommer findes i mange størrelser og farver, og modningstiden varierer fra de tidligste sidst i juli til de seneste først i oktober. De kan normalt plukkes af træet over et par uger. De fleste sorter sætter mange så mange frugter, at det er nødvendigt at tynde dem ud.

Oversigt over blommesorter

Rivers Early Prolific

Dens fortrin er dens meget tidlige modning og at den er en god spiseblomme. Desuden har den ry for at være særligt hårdfør. Den modner fra først i august, nogle år måske sidst i juli. Det er en lille blomme, den mindste, der er omtalt her. Den er helt blå og næsten helt rund, saftig og sød og har en god spisekvalitet.

Den er tiltrukket af Thomas Rivers i Sawbridgeworth i England i 1830. Først efter næsten 60 år, i 1889 blev den solgt fra den dansk planteskole, Vilvorde, ved København.

Unge træer vokser ret kraftigt og har en åben krone. Ældre træer har brede kroner. Træet blomstrer tidligt, men der er blandt de lærde uenighed om, om den er selvbestøvende eller ej. Den er lidt under middel frugtbar, men sætter nogle år så mange frugter, at udtynding, som hos flere andre sorter, er nødvendig for at få en ordentlig størrelse og kvalitet.

Det er en udmærket tidlig sorter, men jeg ville dog foretrække ’Opal’, hvis jeg kun ville have et træ i den tidlige sæson. Den modner kun et par dage senere og blommen bliver større og mindst lige så god.

Opal

Jeg synes, opal er som den bedste sort i haver på grund af den tidlige modning, store frugtbarhed og de velsmagende blommer. Dens store ulempe er, at den i reglen sætter så mange frugter, at det er nødvendigt at tynde dem kraftigt ud, mens de er på størrelse med store ærter. Enkelt år kan den til gengæld næste snyde med bæringen, Den modner i sidste halvdel af august. Den er opaliserende rød-blå, rund og lille til middelstor, sød, saftig og meget velsmagende, når den er godt udviklet.

På en frugtforsøgsstation, Alnarp ved Malmø i Sverige, såede man nogle ganske få blommesten fra en krydsning af sorterne Early Favorite og den gule, meget dyrkede, frugtbare Oullins Reine Claude. Blandt de træer, der kom ud at det, var man så heldig, at én af dem var særligt god. Den fik i 1946 navnet ’Opal’, der så godt beskriver dens opaliserende rødblå farve.

Træet vokser svagt til middel kraftigt med rundagtig krone. Det blomstrer tidligt og har i reglen mange blomster, der er selvbestøvende. Det kommer hurtigt i god bæring og er normalt meget frugtbar, men kan svigte enkelte år.

Czar

Den var tidligt plantet meget i haverne på grund af dens tidlighed. Men den anbefales ikke mere, da ’Opal’ er bedre og træerne mere robuste. Den er en lille til middelstor, blå, næsten rund, blomme, der modner sidst i august. Det er en udmærket spiseblomme. 

Oullins Reine Claude

Den har en meget stor udbredelse på grund af træets normalt store frugtbarhed af store, saftige, runde, gulgrønne blommer. Den modner sidst i august. Veludviklede frugter er meget saftige, søde og lækre. Mange kan bedst lide dem, inden de bliver helt gule. Hvis de skal ligge et par dage, skal de plukkes med stor forsigtighed, da den sarte hud ellers får brune pletter.

Den menes at være en frøplante af den almindelige Grøn Reine Claude. Dens videre færd er nøje beskrevet at være fra Cligny i Frankrig over en gartner hos Baron de Toisy nær Cuiseaux til den blev sat i handelen af en planteskole i byen Oullins i 1860. Endeligt dér fik den åbenbart sit navn. Der gættes på, at den kom til Danmark i 1860erne, i 1876 var den i kataloget fra Mathiesens planteskole i Korsør.

Træet vokser meget kraftigt og bliver hurtigt stort. Det blomstrer middeltidligt eller sent. Træet har i forsøg været en af de mest frugtbare sorter og skulle være selvbestøvende.. Men de senere år har der i flere haver af ukendte årsager været problemer med at få den i god bæring.

Sort Reine Claude (Reine Claude Noir)

Jeg nævner den, da den føres i flere havecentre. Spisekvaliteten kan være udmærket, men er ikke så saftig som de fleste andre sorter. Blommen modner omkring 1. september. En smuk, stor, blå blomme, som jeg synes er bedre for øjnene end for munden. Der er andre sorter af bedre kvalitet. Træet er langsomt til at komme i god bæring, senere middel frugtbar.

Victoria

Da jeg var planteskoleelev var ¾ af alle blommetræerne, vi lavede Victoria, og det er vist stadig den mest plantede i haverne. Dens tidlige og store udbytte er en god motivering for det. Den begynder modningen sidst i september. Da er den næsten helt lyserød. Den kan blive meget stor, hvis den udtyndes omhyggeligt kort tid efter frugtsætningen. Veludviklede blommer er meget saftige og gode spiseblommer, måske lidt mere vandede end de bedste blommer. Små, underudviklede Victoria er ikke en søndagsfornøjelse.

Træet, der kom fra et tilfældigt frø, er fundet i en have i Alderdon, Sussex i England. Den blev sat i handelen af en planteskole i Brixton ved London i 1840. I England har den i mange år været den helt dominerende blommesort. Den menes at være kommet her til landet allerede i 1850erne. Den blev meget hurtigt den helt dominerende blommesort også her i landet.

Træet har de første år meget lange, kraftige skud, men væksten aftager samtidig med bæringen og er på ældre træer ret svag. Det er måske den mest frugtbare af sorterne. Den begynder meget hurtigt at bære og er selvbestøvende. På lidt ældre træer sætter den ofte så meget frugt, at grene ofte knækker, hvis frugterne ikke tyndes kraftigt ud eller de frugttunge grene støttes.

Jubileum

Endelig en nyere sort. Det er en meget stor, flot blomme, der plantes en del i erhvervet, men den anbefales også nu plantning i haverne. Den er rødviolet med små brune prikker på en gul grundfarve. Blommerne er meget store, de største af de sorter, der er nævnt her. Den har fast, sødligt frugtkød og en fin spisekvalitet. Den modner i september, få dage efter ’Victoria’.

Den har kun i få år har været dyrket her i landet. Den kommer fra et institut for frembringelse af nye frugtsorter i Balsgård nær Kristianstad i Sverige, hvor den fik navn i 1974. Det er en krydsning mellem de to mindre kendte sorter ’Giant’ og ’Yakima’.

Træet har en meget kraftig og opret vækst, indtil det er kommet i god bæring, og er da senere middel kraftig. Senere er det meget frugtbart. Blommerne kan let plukkes for tidligt, da de får deres farve, inden de er fuldt modne. Den skulle være selvbestøvende. Selv om erfaringerne med den er mere begrænset end med alle de gamle sorter, har de sagkyndige alligevel turdet anbefale den til plantning i haver.

Ive

En af de få nyere sorter, der plantes noget her i landet. Dens blommer er store, blå og runde og ligner næsten til forveksling en Kirkes-blomme, men modner lidt tidligere. Det er en udmærket spiseblomme, men ikke af samme super kvalitet som Kirkes. Men dens store fordel er, at den har en større og mere stabil bæring end Kirkes, som den ligner så meget. Selv om den ikke er på listen over anbefalede sorter, synes jeg den er værd at prøve, på grund af den bedre frugtbarhed end Kirkes og blommerne revner sjældent efter regn.

Den er tiltrukket på det eneste institut i Skandinavien for videnskabelig tiltrækning af frugtsorter, Balsgård nær Kristianstad i Sverige og fik navn i 1977. Den er fra en sten af Althans Reine Claude.

Kirkes

Kirkes er for mig den lækreste blomme, der dyrkes her i landet. Kvaliteten er simpelthen den bedste, meget kødfuld, aromatisk og saftig med en sten, der løsner let fra kødet. Den store, blå blomme er næsten helt rund, men desværre har den nogle år en tendens til at revne i regnvejr, men er lækker alligevel.

Den er fundet i Brompton, Kensington i nærheden af London og opkaldt efter planteskoleejer J. Kirke, der bragte den i handelen omkring 1830. Allerede i 1840 var den i Danmark og har været plantet en del siden. Sortens svageste punkt er, at det er meget almindeligt, at de ret svagtvoksende træer er for længe om at komme i bæring og også giver for lidt på ældre træer. Det bedste er ikke for godt til haven. Jeg tror den svigtende bæring ofte skyldes dårlig bestøvning, da den i forsøg med andre sorter bærer rimeligt godt. Den skal bestøves af anden sort. Jeg har derfor mange gange foreslået, at den podes i et Opal-træ straks ved plantningen, eller et Opal-træ plantes i det samme plantehul. Trods det lave udbytte synes jeg stadig, at den er forsøget værd, da kvaliteten er så unik.

Althans Reine Claude 

Det er en lækker, saftig, sød og rødblå, næsten helt rund og er middelstor blomme, der modner fra midt i september.

Selv om dens navn lyder så fransk skal den være tiltrukket hos grev Mikael Joseph Althann på godset Swoyschitz i Böhmen (Tjekkiet), hvorfor den også har haft navnet ’Graf Althans’. Den skulle være kommet fra en sten af ’Grøn Reine Claude’ i perioden 1850-60 og er første gang nævnt i Danmark 1876. Dens fulde navn er ’Althans Reine Claude’.

Træet har en for mig irriterende, meget lodret og en meget kraftig vækst. Det kommer ret hurtigt i god bæring, og ældre træer er middel frugtbare. Den skal bestøves af anden sort for at være sikker i bæring.

Grøn Reine Claude

Det er en helt enestående lækkerbid. Sød og passende saftig. I Frankrig har jeg set kendere af denne ydmyge, lille blomme betale omkring det dobbelte af det, de store, flotte blommer af andre sorter kostede. Det er en lille uanseelig, rund og gulgrøn blomme, der modner i september. Dens store svaghed er et ret lille udbytte af de små blommer.

Det er en af de rigtigt gamle sorter. Vi skal helt tilbage i historien. Den regnes for at stamme fra Frankrig, hvor den er omtalt allerede i 1675 og menes at være kendt fra 1500-tallet. Den antages at være opkaldt efter den da regerende kong Frans den Førstes kone, Dronning Claude, datter af Ludvig XII der døde som 25 åring. Mange senere sorter, som tidligere af udseende åbenbart adskilte sig som type fra mange andre sorter, hvad de ikke gør mere, fik også som fornavn hendes navn ’Reine Claude’. Alene her i bogen er beskrevet 3 sorter med Reine Claude navnet hængt på. I Danmark fandtes ’Grøn Reine Claude’ fra 1795 i den kongelige planteskole i Odense.

Træet bliver stort og bredkronet. Dets store svaghed er, at det er langsomt til at komme i bæring og er aldrig særligt frugtbar. God og sikker bestøvning af en anden sort er af stor betydning for et godt udbytte. Det er bestemt ikke sorten, hvis man kun skal have et træ.

Min opskrift på kun et blommetræ i haven er: Plant et træ af ’Opal’ eller ’Victoria’. Få podet en eller to grene af ’Grøn Reine Claude’ og det samme af ’Kirkes’ på træet. Hvis man ikke kan finde ud af det, så må man gå den dyre vej og plante alle tre sorter i samme plantehul og få ét træ med tre stammer.

Stanley

Stanley er en helt blå, oval sveskeblomme, der modner i sidste halvdel af september. Dens store fordel er, at det er den mest frugtbare og let dyrkelige sveskeblomme med større blommer end andre sveskeblommer, som vi har erfaring med her i landet. Den er de fleste år også en god spiseblomme, men navnlig i kølige år er den ikke så god som de bedste blommer af Italiensk Sveske, som til gengæld er mere ustabil i bæring.

Det er en krydsning af den franske sort Agen og den engelske Grand Duke, der fik sit navn i 1926. Den kommer fra mit gamle, det kendte Cornell University i Ithaca i staten New York, der har en frugtafdeling i byen Geneva i den nordlige del af staten, der laver en del nye frugtsorter. Det er måske den mest dyrkede sveskeblomme i de nordlige stater i Amerika.

Træet vokser middelkraftig og opret de første år. Men den kommer meget hurtigt i stor bæring, der tynger grene ud. Den har en sen blomstring og er selvbestøvende.

Seneca

Det er en af mine favorit blommer, fordi den er en stor, flot, rødpurpur, lækker, saftig og en sød blomme. Den modner midt i september og træet er meget frugtbart. Et problem er, at ikke mange planteskoler har træer af den. Dens svaghed for frugtavlerne er, at frugten er ret sart at handle med, men en rigtig god havesort, synes jeg. Nye sorter har meget svært ved at blive opformeret af planteskolerne, hvis ikke der også er salg til frugtavlere.

Vi har fået den fra New Yorks frugtinstitut i Geneva, hvor den i 1972 fik navn efter søen, som Geneva ligger i nordspidsen af. De regner den som fremmedbestøver.

Italiensk Sveske

En helt blå, middelstor, oval sveskeblomme, der modner sidst i september eller først i oktober. Der skal jo nogle gode kvaliteter til at få en sort til at overleve og stadig blive plantet her i landet i mere end 160 år. Grunden er de faste, gode blommer. Men træet er noget besværligt, navnlig med de mange blommer, der kan falde af før de er helt modne. Det er en meget fast blomme med kraftig smag, sød og ikke så sur, som de fleste importerede blommer. Der er noget at tygge i. God både som frisk spiseblomme og i husholdningen.

Den stammer fra Italien, hvorfra den blev hentet til Tyskland, hvor den har været kendt siden 1823. Den kom til Danmark ca. år 1850 fra en planteskole i Travemünde. Siden den tid har den være plantet en hel del både i plantager og i haver.

Træet vokser svagt eller middelkraftigt med tynde, overhængende grene. Den er langsom til at komme i bæring. Ældre træer kan give rimeligt, men kan også nogle år svigte helt. Lige før modning falder tit mange, umodne blommer af træerne. Den blomstrer sent og skal bestøves af en anden sort for at være sikker på en god frugtsætning.

Der er mange fordele ved Stanley frem for den her, men den har alle år en bedre kvalitet på de blommer, der udvikles ordentlig.

President

I en forsøgsrapport fra 1972 skrev jeg, som kritisk smagsvurderer af mange sorter: Frugten er grov, tør og i reglen af dårlig spisekvalitet. Har sikkert kun betydning som ”udstillingsfrugt”. Men stor og flot er den helt blå blomme, og jeg ser, at den er ved at komme frem i havecentre, sikkert også fordi der ligger importerede blommer af den i butikkerne. Den kan måske komme op i erhvervet igen, da store blommer giver den højeste pris. Men jeg synes man skal plante bedre sorter i haven.

Plantemateriale

Træer, der købes i havecentre, er næsten altid på en stamme på 70-80 cm med 5-8 grene. De er næsten altid podet på almindelige mirabeller. Der er sjældent noget at vælge imellem. Men det er også gode træer, der let udvikler sig som pæne krontræer. Nogle sorter har let hængende grene, mens andre har meget stive, mere oprette grene. Men det er altså sorts forskelle, der gør det.

I modsætning til æbler og pærer, kan blommer plantes, hvor der tidligere har stået andre frugttræer, også, hvor det tidligere var et blommetræ.

Bestøvning

Bestøvningsforhold er noget enklere for blommer end for æbler og pærer. Mange af sorterne er selvbestøvende, altså sætter frugt med pollen fra egne blomster. For de sorter, der er angivet som fremmedbestøvende, er det nødvendigt at have en anden sort i nærheden til at levere pollen for en sikker og god bæring. Alle sorter, der er nævnt, kan gensidigt bestøve hinanden.

Lækre sorter som for eksempel 'Kirkes' og 'Grøn Reine Claude', der ofte giver for få blommer, kan sikres en bedre bestøvning ved at pode dem på et træ af 'Opal' eller 'Victoria'. Sorter der er usikre med hensyn til bestøvning er opført som fremmedbestøvere.

Gødning

Nogle blommesorter vokser kraftigt de første år. Hvis de får for meget gødning øger det væksten og kan forsinke bæringen. Hvis der er helt renholdt, kan de ofte helt undvære gødning indtil de er kommet i gang med bæringen. Når bæringen er begyndt kan 4-5 kg almindelig NPK gødning pr 100 m² kronen dækker. Hvis der er græs under træet, gives det dobbelte. Det skal strøs ud i marts måned, så det når ned til rødderne når væksten begynder. 

Frugtudtynding

Måske det vigtigste for at avle gode blommer er at tynde godt ud i frugterne. Små blommer er der ikke meget smag i, de er mest skind og sten. Den populære, meget frugtbare sort 'Victoria' kan give store fine, røde blommer. Men de fleste år sætter den så mange frugter, at de næsten alle bliver noget værre skravl af elendig kvalitet, hvis ikke de tyndes kraftig ud. Næsten lige så galt kan det gå med den tidlige sort 'Opal' , som også kan være meget frugtbar. En grundig udtynding af de små frugter er en god gerning og såmænd også en helt hyggelig beskæftigelse en sommeraften.

 En nødvendig udtynding kan godt betyde, at tre fjerdedele af alle frugterne skal pilles af tidligst muligt, fra de er på størrelse med en stor ært. Jorden under træerne kan være helt dækket med små frugter efter en god udtynding. De tørrer hurtigt ind. Det gøres meget let ved at vrikke dem af med fingerspidserne. Der skal være mindst 5-7 cm mellem frugterne for at få ordentlig størrelse og kvalitet.

Hvis man nøjes med de grene, man kan nå fra jorden, er det et let, overkommeligt og arbejde. Så vidt jeg ved, er den havemand, der har udtyndet for meget, endnu ikke fundet. 

Beskæring

Ved plantningen klippes ca en tredjedel af grenene, så vil de forgrene sig bedre. Så kan man godt vente med beskæring, til de begynder at bære.

Beskæringen af blommer er noget enklere end af æbler og pærer, hvis det skal være ganske almindelige kronetræer. På de meget frugtbare sorter af blommer hjælper beskæringen ikke meget på en forbedring af blommernes størrelse. En forbedring af frugtens farve, som er et vigtigt formål for beskæring af æbler, er heller ikke afgørende. Uanset om de sidder under blade, får blommer den farve, blommer af den sort skal have.

Et formål med beskæringen er at holde træerne så lave i en størrelse, at man kan plukke det meste af frugten uden stiger. Et andet er, at holde træerne så åbne, at der kommer lys og luft ind i træerne og at gøre det muligt at plukke blommerne længere inde i træet. Der kan avles fine blommer på ret tætte træer, hvis blommerne udtyndes.

Læs om frugt: frugttræer i haven, valg af frugtsorter m.m.