TEXT_SIZE

Fersken

Fersken er her i landet lidt over deres nordgrænse for en sikker dyrkning. De kræver en god varm sommer for at udvikle en god frugt. I kolde vintre dør større grene og ofte en stor del af træet. De skal derfor kun plantes på absolut lune steder. Langt de fleste træer plantes som espalier op ad en syd- eller vestvendt mur. En ulempe ved dem er, at de blomstrer meget tidligt, og dermed er mere udsat for skade af nattefrost end vore mere hjemlige frugtarter.

fersken

På  lune steder klare de sig også som fritstående træer i nogle år. Det kan have den fordel, at de blomstrer lidt senere, end de drives til ved at stå op ad en varm mur. I gamle slotshaver var det tidligere almindeligt at have rækker af fritstående træer. I gamle dage, i årene under og efter sidste verdenskrig, havde Knuthenborg Gods på Lolland en ret stor plantage med ferskentræer. I de milde vintre, der har været en tendens til de senere år, har de haft gode muligheder for at klare vintrene. I meget kolde vintre kan træerne fryse helt eller delvis tilbage.

Sorter 

Det er som med andre af de små arter, der ikke dyrkes i erhvervet, at vi har meget begrænset viden om sorter. De bliver ikke mere prøvedyrket i danske forsøg. Derfor er der kun få oplysninger og usikre erfaringer med dem. Vor viden bygger højst på erfaringer hos særligt interesserede havefolk. Der er ingen tvivl om, at der findes sorter i andre lande, som også kunne trives her.

'Frost'. Nyere nordamerikansk sort der er hårdfør ned til - 25°C. Samtidig er 'Frost' meget modstandsdygtig mod ferskendyrkningens værste svøbe, ferskenblæresyge. Unge træer kan få en smule angreb, men det er som om at træets modstandskraft øges med alderen. Frugterne er store gulorange med rød kind og orange frugtkød. Ved stor frugtsætning bør der udtyndes for at få den optimale kvalitet. Modningen sker relativt tidligt. 

'Benedicte'. Ligeledes en meget sund sort, omend lige knapt så modstandsdygtig som Frost. Frugterne er smukt mørkererøde med hvidligt frugtkød. Modningen sker lidt senere end hos'Frost'. 

'Riga'. Baltisk sort der er hårdfør ned til - 25°C. og meget frugtbar. Fersknernes svar på  Viktoriablommen. Frugtudtynding er ofte nødvendig for at opnå den bedste kvalitet. En sund sort der som 'Frost har en god modstandskraft mod blæresyge. 

'Pêche de Vigne'. Traditionel fransk sort der er temmelig hårdfør i Danmark. Egner sig imidlertid nok bedst til drivhus, da ferskenblæresygen kan være slem i fugtigte sommre. Det mørke og lidt 'ullede' ydre røber intet om det smukke røde frugtkød der smager friskt og næsten jordbæragtigt. En meget fin og usædvanlig frugt, også til pynt, drinks og deserter.

 

Andre sorter

De nævnte sorter findes ikke i alle havecentre, men kan findes på nettet. Gamle sorter, der været plantet i haverne i mange år er ’Mamie Ross’ og’ Redhaven’. 

Beskæring

Fersken sætter blomster og frugt på de tynde, grønlige skud, der voksede ud den foregående sommer. Det er blomsterknopper på skuddene fra sidste sommer, der giver næsten al frugten.

Målet med beskæringen er at sikre nye skud, der skal give frugten. Beskæringen minder lidt om beskæring af hindbær, hvor de afbårne skud fjernes, men hos fersken dog kun nogle af dem. Principperne for beskæring er de samme for et espaliertræ som for et fritstående træ.

Hvis der ikke plantes et specielt formet, fladt træ beregnet til espalier, kan det let formes af et almindeligt træ. Ved plantningen af træet klippes alle grene der vender ind mod espalieret tilbage til nogle få knopper. De kraftige grene, der er tilbage, fordeles bedst muligt og bevares som ledegrene. De bindes til de udspændte tråde. En tredjedel af skudspidsen klippes af for at sikre en god ny vækst. Hvis der er nogle helt tynde, hængende grene, klippes de ind til 2-3 knopper.

De kraftigste af de skud, der kommer i løbet af sommeren, bindes ind, hvor der er plads, når de er 20-30 cm lange. Skud, der ikke er plads til, klippes på samme tid ind til 4-5 cm.

Næste forår klippes en tredjedel af ledegrene for at sikre nye skud. I løbet af sommeren fortsættes med indbinding og udtynding af skud som første sommer. Der kan blive så tæt, at nogle af skuddene klippes af helt ved basis.

På  den del af træet, der er helt udbygget og begyndt at bære frugt, bevares på grene med frugter et eller to af sommerens kraftigste skud, der udspringer lige under nederste blomst, i deres fulde længde. Det skal have god plads til at udvikle sig, da det skal give næste års frugt. Alle andre skud klippes tilbage til nogle få blade. Træet kan nu være så tæt, at der må tyndes ud til 15-20 cm afstand mellem nye skud ved at klippe dem helt væk.

Når frugten er høstet kommer så den beskæring, der afviger fra andre frugttræer, men minder mest om hindbær. De fleste af de grene, der har båret frugt, klippes af lige over erstatningsskuddet, som skal give frugten det følgende år.

Beskæringen fortsætter på denne måde alle år. Skulle træet alligevel blive for tæt, kan der tyndes ud i større grenpartier, så der kommer godt med lys ind i træet.

Fersken sætter ofte frugt i store klumper. Selv med nok så omhyggelig en beskæring, kan det være nødvendigt at tynde dem ud. For at opnå en god størrelse og kvalitet skal de tyndes omhyggeligt ud, så der i fersken er 15-20 cm og i abrikos 7-10 mellem frugterne. Det skal gøres, når de er på størrelse med en lille valnød. Jo senere det gøres, jo ringere er virkningen

Søg frugt og bær

GTranslate