TEXT_SIZE

Figen

figen er dekorativ
Figen er et dekorativ træ eller en busk. Trives godt i de fleste haver og kan blive 4-5 m høj og lige så bred.

Figen er en sart plante og de unge skudspidser fryser let tilbage i hårde vintre, men alligevel står der rundt om i landet på lune steder 5-6 meter høje buske, der de fleste år giver ganske mange frugter.

Det er bestemt ikke kun i Gudhjem på Bornholm, som har et særligt ry for figen, at de trives fint. Figen vokser meget frodigt og dekorativt under gode læforhold. Selv om de fryser tilbage, vil de næsten altid skyde frem igen fra de nederste grene. Figen er så fremmed her i landet, at det er en af de få planter, som både rådyr og harer lader i fred om sommeren. Men rådyrene vil dog godt feje på grenene om foråret.

Sorter

'Precoce de Dalmatie'

Kendes også som ’Bornholmer-Figen.En af de mest hårdføre figener under danske forhold. Egnet som krukkeplante, eller til en sydvendt mur, hvor den kan give et stort udbytte af runde brun-violette figner med sød og saftig smag. Velegnet til frilandsdyrkning.

'Brown Turkey' 

En af de internationalt mest udbredte sorter, ligeledes kendt for sin hårdførhed. Egnet til en sydvendt mur eller endog fritstående træ i en lun have. Frugterne er pæreformede, grønne med brun-violet solside og med smukt rød-pink farvet frugtkød. Smagen er god. Velegnet til frilandsdyrkning.

'Longue D'août' 

Populær sort i Frankrig, men stammer oprindeligt fra Afganistan. Tidlig skudmodning og hårdfør til -15°C. Frugten er middelstor, aflang og med violet kind ved modenhed. Smagen er sød og fin.

'Petrovaca' 

En favorit i Bosnien-Hercegovina. Almindelig i og omkring Banja-Luka. Udmærker sig ved stor hårdførhed og frugtstørrelse. Bladene er smukt fligede og træet har derfor også stor prydværdi. Væksten er kraftig og træet kræver nogen plads.

Dyrkning

De fleste figen i haverne dyrkes som buske, der kan blive flere meter høje og meget brede. De kan også tiltrække med en kort stamme, der gør det lettere at holde rent under dem de første år. Efter plantningen klippes kun lige spidsen af grenene for at sikre nye skud. Normalt vil de meget frodigt sætte nye skud.

De har en lidt sær og usædvanlig frugtsætning, idet der er frugter i to helt forskellige udviklingstrin på samme tid. De mere sikre frugter udvikles først på sommerens nye skud og modner sidst i september, hvis der er en god sommer

Buskene bliver normalt meget tætte. For at få mere lys til dannelse af frugterne, tyndes der ud i grenene. Hvis buskene bliver for høje eller brede, er der ingen problemer med klippe grene væk, så  busken får den ønskede størrelse. Grenene har en tendens til at hænge ned mod jorden. De kan klippes væk. Beskæringen kan begynde i maj måned og gøres sommeren igennem efter behov. Vinterbeskæring er for risikabel.

Søg frugt og bær

GTranslate