Haveord
om frugt og bær i haven


Art og sort

Der er nogen forvirring med brug af de to udtryk. Fx kan nogle sige ‘vi har flere sorter af frugt’ og mene, at de har både pærer og blommer. Men det er ikke to sorter, det er to arter. Ordet sorter kan kun bruges inden for samme art, samme slags frugt.

De fleste planter har på  latin 3 navne: slægt, art, sort. Et eksempel kan være det, vi til daglig kalder blomme, fersken. De hører begge til samme slægt, nemlig Prunus. Men de hører ikke til samme art, blommer hedder derefter domestica, mens fersken hedder persica. Nu har vi så to arter i samme slægt. Inden for hver art er der mange sorter, i blommer mest kendt som Victoria, Opal, Kirkes.

Læs mere om pæresorter, æblesorter og alle de andre sorter under de forskellige arter af frugter, nødder og bær.

Grøn spids og Ballon

Træers og buskes blomster begynder så småt den sidste udvikling, når temperaturen er over 7-8 grader. Temperaturen virker som et taxameter: Med stigende temperatur jo hurtige forløber udviklingen, og knoppen viser en række synlige forandringer.

Der er nogle veldefinerede stadier:

Grøn spids kaldes den tid, hvor man blot kan se, at knoppen er en smule forlænget og har en grøn kant.

Ballon er det sigende navn for stadiet, hvor blomsterknopperne er helt pustet op og blot vente på et par dages varme for at folde sig ud.

Udtrykkene bruges mest i frugttræer i forbindelse med bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

Læs mere om æble blomstring, pære blomstring

Barrodsplante

Buske og træer sælges på  to måder. Langt de fleste sælges med en klump jord omkring roden. Det kan være i en potte eller en spand. Andre sælges, så roden kan ses, med bar rod, de kaldes barrodsplanter. Det er navnlig mindre og billigere planter, de kan meget lettere produceres billigt i stordrift i planteskolerne.

Beskæring

Enhver gren, der skæres af en træ eller en busk, er en form for beskæring. Enhver beskæring er en såring, der medfører en reaktion fra planten. Det vil i reglen være, at den sætter nye kraftige skud. Beskæring kan have mange formål. Det vil ofte være for at holde et træ eller en busk i mindre størrelse eller i en passende form. I frugttræer er der desuden det væsentlige formål at få en bedre kvalitet på frugterne.  Beskæring giver ikke flere blomster eller flere frugter på en busk eller en plante, men flere, kraftige skud.

Læs mere her om beskæring af æbletræer, pæretræer, blomme, fersken, hindbær,  morbær, ribs, solbær, stikkelsbær, sødkirsebær, surkirsebær,  hindbær, abrikos, hassel, valnødder

Bestøvning, Befrugtning

Næsten alle planter i haven blomstrer, men de kan ikke danne frugter og frø uden en bestøvning. Det kan være med blomsterstøv (pollen) fra den samme blomst, fra en hanblomst på samme plante eller skal være pollen fra en anden sort. Bestøvningen kan ske med vinden eller med insekters hjælp.

Men bestøvning er ikke nok for at give en frugt. Blomsterstøvet skal spire og befrugte æg i blomstens frugtknude. Blomsterne er først befrugtet, når støvkornets spire er nået ned til knoppens æg. Nogle få blomster kan sætte frugt uden befrugtning. Det kaldes ’jomfrufødsel’ eller ’partenocarpi’.

Grundstamme

Den rod et træ podes på kaldes en grundstamme. Ved at vælge forskelle grundstammer kan man bestemme, om træet har naturlige betingelser for at vokse kraftigt eller svagt.

Læs mere om grundstammer under plantemateriale til æbler, plantemateriale til pærer, plantemateriale til blommer.

Gummiflod

I blommer og kirsebær kan der ved skader og sygdomme forekomme udskillelse af harpiks fra grene og stamme. De kaldes ’gummiflod’.

Jordtræthed Se plantetræthed

Gødning

Al ernæring til planter kaldes gødning, uanset om det er naturgødning eller kunstgødning.

Naturgødning kan være alt fra staldgødning til kompost eller haveaffald. Kunstgødning er som navnet siger fremstillet kunstigt på en fabrik. Planterne optager de nødvendige næringsstoffer som ioner fra begge dele, og kan ikke ’smage forskel’.

Læs mereom gødning af pære, æble, blommer

Klon

Alle træer og buske af samme sort stammer fra én oprindelig plante. Det kaldes også en klon.

Kronetræ

Et frugttræ hvor alle hovedgrene udgår skråt op fra en lav stamme.

Latinske plantenavne

Botanikere og planteskolefolk bruger mest latinske plantenavne, men dog ikke ofte for frugt- og bærplanter. Det kan være en fordel at bruge det, hvis man vil købe planter i andre lande. Det kaldes også botaniske navne.

Moreller

Moreller er det samme som sødkirsebær.

NPK-gødning

Kunstgødning kan gives som rene gødninger, der kun indeholder et enkelt næringsstof. Men mest almindeligt og praktisk er at bruge en blandingsgødning, de såkaldte NPK-gødninger. I de fleste tilfælde er de tre grundstoffer, som planterne har brug for at få tilført, blandet i samme sæk som NPK gødning. N for kvælstof, der er det grundstof, der næsten altid er mest brug for at tilføre. P står for fosfor og K for kalium, som begge ligger meget fast i jorden.

Ompodning

Alle frugttræer er podede. Hvis man fortryder sorten, kan træet eller enkelte grene podes om med en anden eller flere sorter.

Planter med klump

De fleste træer og buske sælges med en eller anden klump ved. Det har også været in at kalde dem containerplanter, hvis de står i en potte, som de fleste gør. Nogle få sælges med sækkelærred om rodklumpen. Planter med klump har den store fordel, at de med bedre held kan plantes også, mens der er blade på træerne.

Podning

Alle frugttræer, er podede. Det vil sige, at der bliver overført en knop eller et grenstykke på en anden plante. Det vigtigste formål med podning er at lave nye træer af en sort. Hvis man blot sår en kerne af et frugttræer, får man ikke nøjagtigt samme sort.

Reine Claude

Mange blommesorter har fornavnet Reine Claude. Men mange af dem har ingen særlige ligheder med den første, rigtige Reine Claude, ’Grøn Reine Claude’. Navnet kommer fra den første blomme af fineste spisekvalitet, der kom til Frankrig, muligvis fra Asien. De gav den navn efter deres højtelskede unge dronning (fransk: Reine) Claude, (1499-1524), der også havde tilnavnet "Den Gode Dronning" (La bonne reine).  Hun var datter af Louis den XII. Sorten blev beskrevet allerede i 1675.

Reinette

Nogle kalder flere æblesorter for ’Reinetter’. Det ord har hængt ved i  470 år. Det eneste fælles ved de sorter nogle kalder reinetter, er at de er lidt bleggrønne og ofte har en lidt skrubben hud. I 1600-tallet var nogle franske forskere optaget af at finde ud af, hvor  navnet Reinetter kom frem, som var benyttet allerede i 1540. Man nåede til, at det sandsynligste var, at den første ‘Reinette de France' var så fin, at det simpelthen regnedes for æblernes dronning (Reine = dronning; reinette = den lille dronning ) En meget kendt fransk æbleforsker skrev i begyndelsen af 1800 tallet: « Men det er let for mig  at sige, at mange er uværdige til at bære det navn, da Reinette er synonym med fortræffelighed »

Rodskud

Navnlig bærbuske giver mange skud, der kommer fra roden. Helt almindeligt er det ved hindbær, der kan brede sig langt ud. De kan også komme på frugttræer. Men her kalder vi dem vildskud, fordi de kommer fra den grundstamme, de er podet på. Den er vild, i forhold til den ægte podede sort.

Rodukrudt

Al det ukrudt, der breder sig ved udløbere fra roden og underjordiske stængler kaldes rodukrudt. Mest almindelige er kvikgræs og skvalderkål. En anden er den store brændenælde. Det er meget mere besværligt at bekæmpe end ukrudt, der er spredt fra frø.

Skrub

Nogle æbler og pærer får en ujævn, rustagtig, grålig belægning på frugten. Det kaldes ’skrub’. Nogle får det meget almindeligt, andre sorter næsten aldrig. Det er en skade, der i reglen kommer på de små frugter. Det kan skyldes kulde eller svidninger af et eller andet. Det er ikke en sygdom. Det er feks. meget almindeligt på pæren 'Conference', som vist på billedet.

Skud

Begyndelse af en ny gren kaldes ’skud’, indtil det er blevet hårdt og træ-agtigt. Det bliver det i løbet af efteråret. Hindbærs skud bliver aldrig til rigtig grene, de dør efter anden sommer.

Skurv

Den mest almindelige svampesygdom på æbler og pærer. Den ses som sortgrå mindre eller store pletter.

Spindeltræ

Et frugttræ der ved beskæring er formet som et juletræ med en kraftig midterstamme, hvorfra næsten alle grene går vandret ud fra.

Stenfrugt

Alle frugtarter, der har blødt frugtkød uden om et hårdt frø, en sten, kaldes stenfrugter. I danske haver er det kirsebær, blomme, fersken og abrikos

Stiklinger

Ved stiklinger forstås et stykke af en anden plante, som man vil have til at slå rod. Det kan være en helt blød, urteagtige skudspids, men også et stykke af en helt træagtig gren. Ribs og solbær formere for eksempel lettest ved at tage et års grenestykker på 20-25 cm længe. De stikkes helt ned i jorden efterår eller tidligt forår. Der er også planter, der lettest formeres ved rodstiklinger. Det vil sige, at roden klippes i småstumper og plantes. Det gælder for eksempel hindbær og hindbærlignende arter.

Svidning

Blade på planter kan svides på flere måder. Det ses ved, at de får en brun bladkant og kan de blive helt eller delvis brune og dør. Tidligt på året, svides bladet nogle gange af nattefrost. Endelig kan man selv være skyld i en svidning af blade. Hvis der strøs kunstgødningen ud på våde planter, vil det i vådt vejr ikke trille af bladene og kan svide dem, hvis ikke der vandes eller kommer regn lige efter. Det kan navnlig være en risiko i jordbær. Hvis man sprøjter om sommeren med for stærk styrke, kan blade også svides.

Trætræthed

Nogle planter trives meget dårligt eller slet ikke på en jord, hvor der i forvejen har stået en plante af samme art. Det gælder særligt æbler og pærer, der heller ikke vokser efter hinanden. Der skal fyldes op med anden jord i plantehullet. Det kaldes også ’jordtræthed’.

Vegetativ vækst

Al vækst af skud kaldes vegetativ vækst. Vækst i blomsterknopper kaldes generativ vækst.

Vandskud

På frugttræer kommer der ofte nogle lange, ret tykke skud fra de nederste tykke grene eller helt nede fra stammen. I særlig grad skyder de frem, hvis en større gren er savet af.

Da de skyder så kraftigt og hurtigt, har de fået det underlige navn vandskud. Navnet er oversættelse fra tysk og engelsk (wasserschoss og watersprout) formodentlig på grund af kraftige, mere saftige skud.  Der kan komme en helt skov af dem, hvis en stor gren er savet af. På dansk kaldes de også tit vanskud, uden d.

Vildskud

Alle planter, der er podede, kan finde på at få skud fra grundstammen. Frugttræer og mange andre træer og buske er podet over jorden. De kan få vildskud, der udspringer over jorden. Men de kan også give vildskud fra den del af grundstammen, der er under jorden.