Andre sorter af surkirsebær

Surkirsebær deles i to gruppe:

'Amarena Visciola di Melandria'.  Oprindelse: Ukendt. Modtaget fra Verona, Italien, 1984.  Meget ufrugtbar i Årslev.

'Bagryanaja'.  Sortens oprindelse er ukendt. Træet er svagtvoksende og tidligtbærende, men udbyttet er formodentligt for lavt. Frugten modner meget tidligt, omtrent 3 uger før 'Stevnsbær'. Den er stor, ret sød og relativt svagt farvet. Trods flere gode egenskaber har den næppe interesse for dyrkning i større omfang. Til havedyrkning og Selv Pluk kan den måske have interesse.

'Balsgård 3967 K'.  Oprindelse: Balsgård, Sverige. Træet blomstrer sent og har været frugtbart. Frugten er lille og har meget stort farveindhold.    

'Belle de Sceaux'.  Se 'Belle Magnifique'.

'Beutelspacher Rexelle'.  Se 'Rexelle'.

'Brunbär från Gästrikland'.  Oprindelse:  Svensk lokalsort af 'Stevnsbær' typen. I forsøgene har udbyttet været lavere end danske 'Stevnsbær' typer. Både i norske og danske forsøg har dens kvalitative egenskaber ikke været højere end 'Stevnsbær'.

'Cerella'.  Oprindelse:  Max Planck Institut, Tyskland, 1966. Afstamning:  Selvbestøvning af 'Skyggemorel'. Angives fra Tyskland at være en frugtbar sort med meget mørkt saft.

'Cerise de Schaerbeek'.  Se 'Westerleese Kriek'.

'Chatenay'.
Se 'Belle Magnifique'.

'Cusana'.  Oprindelse: Modtaget fra Forli, Italien. Træerne har kun båret få frugter i Årslev. Frugterne modner tidligt, og har lys saft med et lavt syreindhold. Kasseret.         
'Doppelte Natte'.
Se 'Van der Nat'

'Dubbel Gorsem Krieck'.  Oprindelse: Belgien.  Træet og frugten ligner til forveksling 'Fanal'.  Antages at være en klon af denne.  Se 'Fanal'.

'Earle'.  Oprindelse: Ukendt.  Formeringsmateriale modtaget fra Verona i 1983.
Sorten er af 'Stevnsbær typen.  Udbyttet har været lavt. Frugten ligner 'Stevnsbær', men farve  og sukkerindhold har været en del lavere.

'Elmer'.  Synonym:  IVT VH 440.  Oprindelse:  Wageningen, Holland, 1972.  Afstamning: 'Skyggemorel' x 'Maydue'. Træet er middelkraftigt og rundkronet.  Var meget frugtbar i hollandske forsøg, men har på unge træer været under middel på Blangstedgård. Frgten er ret stor med svagt farvet saft. Syre  og sukkerindhold er middelhøjt.  Den blomstrer samtidigt med 'Skyggemorel' og er næppe af højere dyrkningsværdi.

'English Morello'.  Modtaget fra East Lansing, Michigan. Sorten antages normalt at være synonym med 'Skyggemorel'. Træet blomstrer ret sent og har været frugtbart. Frugten er meget stor, men sukker  og syreindhold er lavt. Saften er meget lys.

'Erdi Bötermö'. Oprindelse: Ungarn 1953. Afstamning: 'Pandy Meggy' x 'Nagy Angol'. Synonym: 'Fruchtbare aus Erd'. (Bötermö betyder frugtbar). Den plantes meget i Østeuropa, navnlig på grund af god frugtbarhed, men den er også fundet velegnet til industri. Opgivelser af størrelsen varierer fra 3,1-6,5 g. Den modner tidligt og er revnefast. Svagheden synes at være et lavt syreindhold. Træet blomstrer tidligt og er selvbestøvende. Væksten opgives fra middel til meget kraftig.

'Eugenie'.
Se 'Impatrice Eugenie'.

'Fanal'. Synonymer: 'Heimanns Konservenweichel', 'Heimann 23'. Oprindelse: Blankenburg, Tyskland ca. 1940.  Afstamning: Formodentlig frøplante af 'Skyggemorel'.
Træet er kraftigere end 'Skyggemorel' og er fundet meget modtageligt for bakteriekræft, men modstandsdygtig mod grå monilia. Træet har været meget frugtbart. Frugten modner 1 2 uger før 'Stevnsbær' og er større end 'Skyggemorel'. Saften er intensivt farvet.  Syreindholdet er  stort og sukkerindholdet er middel, begge dele noget lavere end i 'Stevnsbær'. Stenprocenten er middel. Den blomstrer tidligt, samtidig med 'Stevnsbær' og er selvfertil.

'Griotte du Nord'.  Se 'Skyggemorel'.

'Griotte du Nord Hermee'. Se 'Skyggemorel'.

'H. H. bær'.  Se 'Körös'.

'Heimanns Konservenweichsel'.         Se 'Fanal'.

'Heimanns Rubin'.  Synonymer: 'Rubin', 'Rubinsveichel', 'Heimanns 26'.  Oprindelse: Blankenburg, Tyskland ca. 1940.  Afstamning: Formodentlig frøplanter af 'Skyggemorel'.
Træet er middelkraftigt og er fundet meget modstandsdygtig mod grå monilia.  Den har i flere forsøg været langt mindre frugtbar end 'Fanal'.  I forsøg i Holland og Jugoslavien var sorten dog frugtbar eller meget frugtbar. Frugten modner 1 2 uger tidligere end 'Stevnsbær', og er af samme størrelse som 'Skyggemorel'. Saften er intensivt farvet. Sukker  og syreindholdet er højt, stenprocent middel. Frugten løsner let fra stilken. Den blomstrer middeltidligt og er selvfertil. Trods frugtens meget høje kvalitative egenskaber, har sorten ikke fået den store udbredelse, da træet ofte er meget mindre frugtbart end 'Fanal'.

'Hiszpanka'.  Synonym:  'Hiszpanka Posna', 'Lutowki'. Oprindelse:  Ukendt, modtaget fra Polen. Træet er ret kraftigt, og har givet et middelstort udbytte. Selvsteril. Frugten er middelstor, med lys saft og middelhøjt sukker og syreindhold.

'Jareniowka'.  Oprindelse:  Polen.  Træet er ret kraftigt og kasseret p.g.a. for lavt et udbytte. Frugten er noget større end 'Stevnsbær' og har et ret højt farve , sukker og syreindhold.

'Jubileynaya'.  Oprindelse:  Ukendt, men antages at være russisk. Træet har en meget ringe frugtbarhed, såvel på Blangstedgård som i vore nabolande. Frugten er ret stor, saften er meget lys og har et middelhøjt sukker  og syreindhold.  Den antages at være selvsteril.            

'Kelleriis 14'.  Oprindelse: D. T. Poulsen, Danmark, 1945. Afstamning: (Ostheimer x Früheste der Mark) x fri bestøvning. Træerne har ret svag vækst og blomstrer sent.  Lidt ældre træer har været meget frugtbare i forhold til deres størrelse.  Træet er sundt og vinterhærdigt. Frugten ligner meget 'Skyggemorel', men har lidt stærkere farvet saft. Den kan have interesse til nogle formål.

'Kelleriis 16'.  Synonymer: 'Morellenfeur'. Oprindelse: D. T. Poulsen, Danmark.  Afstamning: Antages at være (Ostheimer x 'Früheste der Mark') x fri bestøvning.
Træet er middelkraftigt til kraftigtvoksende med en pyramidal vækst. Sorten er tidligt  og rigtbærende og modner 2 3 uger før 'Stevnsbær'. Frugten er middelstor, saftfarven har i danske forsøg været meget svag, men har i et norsk forsøg været middelgod som 'Skyggemorel'.  Syreindholdet er meget lavt, sukkerindholdet lavt til middelstort, stenprocent middel.  Frugten løsner vanskeligt fra stilken. Den blomstrer et par dage senere end 'Stevnsbær' og er selvfertil.
Sorten har fået stor udbredelse i Tyskland, anbefales i Holland og angives at være hovedsort i Tjekkoslovakiet. Også her i landet er den plantet en del, men saften er af ringere kvalitet end 'Stevnsbær'. Sortens største fortrin er det tidlige og store udbytte, og den er på dette grundlag fundet meget dyrkningsværdig til formål, der ikke stiller de største krav til saftens farve.
Træet er meget ofte stærkt angrebet af virussygdommen  Kirsebærdværgsyge, der resulterer i små, tilspidsede bær, der modner sent eller aldrig.  Det er vigtigt at sikre en  frugtbar klon.

'Kereska'.  Se Körös.

'Kirsa'. Oprindelse: Balsgård 1987. Afstamning: 'Brysselska Bruna' x 'Heimans Rubin'. Synonym: BPr 3524. Angives at være meget frugtbar og har små bær (3,1 g). De løsner let, er meget sure og har lyserød saft.

'Kleine Waalse'.  Synonymer: 'Troswaalse', 'Flemish Red', 'Griotte de Visé'.  Oprindelse: Belgien. De unge træer har været frugtbare. Frugten er stor og saften ret lys.

'Klon 27/2'. Oprindelse: Magdeburg, Tyskland ca. 1950. Den har haft en del interesse i Østeuropa p.g.a. god frugtbarhed. Frugten er middelstor (5,2 g) og meget sur og navnlig god til saft. Den modner en uge før Skyggemorel. Træet har kraftig, opret vækst og er selvbestøvende.

'Körös'.  Synonymer: 'Kæmpesur H', 'H H bær', 'Kereska', 'Kerezer', 'Pandy Uvegmeggy', 'Ungarische Weichsel', 'Körösi Meggy'. Oprindelse: Området Nagykörögi i Ungarn.
Træet er kraftigtvoksende og sundt. Frugtbarheden har i tidligere danske og flere udenlandske forsøg været meget ringe.  Frugtbarheden er åbenbart meget svingende, idet den i andre tilfælde har været frugtbar eller meget frugtbar. Også i Norge gav den et stort udbytte. Frugten er meget stor, modner ca. 1 uge før 'Skyggemorel'.
Saftfarven er svag, sukkerindholdet er lavt, syreindholdet er ret lavt, stenprocent lav til middel. Den blomstrer omtrent samtidig med 'Skyggemorel'. Den er selvsteril.

'Leitzkauer Pressauerkirsche' (Stevnsbærtype).  Oprindelse: Menes at stamme fra Kloster
Leitzkau ved Magdeburg, Tyskland. Dyrket i Midt , Syd  og Østtyskland siden 1800 tallet.  Frugten er lille 2 3 g/frugt. Såvel træ som frugter ligner til forveksling 'Stevnsbær'.  Men da den er lidt mindre frugtbar, er den kasseret.  

'Lutowki'.  Se 'Hiszpanka'.

'Mailot'.  Oprindelse: Max Planck Institut, Tyskland, 1964.  Afstamning: 'Skyggemorel' x 'Rote Mai'. Træet er svagtvoksende og har en ringe frugtbarhed. Sortens vigtigste egenskab er, at den modner meget tidligt og frugten har et meget højt tørstofindhold. Litteratur:

'Marasca'.  Surkirsebær har under dette navn været dyrket i århundreder i Dalmatien i Kroatien.  Træer og frugter ligner meget vore egne 'Stevnsbær', små, meget stærkt farvede frugter med meget højt sukkerindhold. Jugoslavien har den ældste tradition for fremstilling af kirsebærvin og likør af denne type kirsebær.
I tidens løb er udvalgt en række kloner, der på samme måde som vore 'Stevnsbær' har haft forskellige navne. De navngivne kroatiske kloner varierer betydeligt, og må efterhånden  betragtes som sorter. En del af dem er under afprøvning i Årslev, erfaringerne er endnu meget begrænsede, men ingen sorter har endnu givet så stort udbytte som 'Stevnsbær'.

'Marasca Bijela Polozita'.  Oprindelse: Kroatien.  Træet blomstrer ret sent, og ligner meget 'Stevnsbær', men har kun givet et lille udbytte.  Frugterne ligner meget 'Stevnsbær' i størrelse, modningstid og kvalitative egenskaber, men har et højere sukkerindhold.  

'Marasca di Chieti'.  Formeringsmateriale modtaget fra Forli, Italien. Træet er ret svagt voksende og udbyttet meget lavt.  Alle frugtens egenskaber er meget nær sammenfaldende med 'Stevnsbær'.

'Marasca di Povo'.  Formeringsmateriale modtaget fra Verona, Italien. Træet er kraftigtvoksende, men udbyttet meget lille. Frugten er lidt større end 'Stevnsbær' og modner godt en uge tidligere.  Saftens kvalitet er middelgod.

'Marascone di Verona'.  Oprindelse: Modtaget fra Verona, Italien. Kasseret da den efter 7 år ikke har båret frugter nok til analyser.

'Marasca di Zara'.  Sorten er modtaget fra Verona, Italien. Træet er middelkraftigt, men udbyttet har i lighed med italienske resultater været lavt. Frugten modner lidt tidligere end 'Stevnsbær' og er ret stor. Saftens kvalitet er omtrent på højde med 'Stevnsbær'. Sorten kasseres på grund af det lave udbytte her i landet.

'Marasca Duguljasta'.  Oprindelse:  Kroatien. Træet er kraftigtvoksende og meget tæt i kronen. Efter 6 år i plantage har den kun givet det halve af de bedste 'Stevnsbær'-typer. Frugten ligner meget 'Stevnsbær', både i udseende, størrelse og kvalitative egenskaber. Den modner ca. 10 dage tidligere end 'Stevnsbær', ret uensartet og løsner dårligere fra stilken end 'Stevnsbær'.

'Marasca Issola Brazza'.  Oprindelse:  Italien. Træerne har kun givet et beskedent udbytte. Frugterne er på størrelse med 'Stevnsbær' og har et højt syreindhold, men et lavt farve  og sukkerindhold.

'Marasca Jareniowka'.          Se 'Jareniowka'.

'Marasca Lavena'.  Oprindelse:  Modtaget fra Forli, Italien i 1983. Kasseret da den ikke har båret frugt efter 7 år.

'Marasca Luxardo'.  Oprindelse:  Menes at være en klon af 'Amerena di Pescara'          Træet har været meget kraftigtvoksende, men i modsætning til italienske forsøg har det ikke været særligt frugtbart her i landet. Frugtens størrelse og kvalitet minder meget om 'Stevnsbær', men den modner nogle dage tidligere.

'Marasca Trentinia'.  Formeringsmateriale er modtaget fra Italien. Træet er meget kraftigt, men giver et meget lavt udbytte.  Frugten er lidt større end 'Stevnsbær' og modner en uge tidligere.  Saftens kvalitet er middelgod.

'Marasca Siva Uspravna'.  Oprindelse:  Kroatien. Træet er kraftigtvoksende, tæt og kompakt. Efter 6 år har den i forsøg givet et noget lavere udbytte end 'Stevnsbær'. Frugten ligner meget 'Stevnsbær' i udseende, er måske lidt mindre (2,5 3,0 g), og saftens kvalitative egenskaber er også omtrent de samme.

'Marasca Slupia Nadbrzesna'.
Se 'Slupia Nadbrzezna'.

'Marasca Wlodzimierska'.
Se 'Wlodzimierska'.

'Marasca Wlodzimierska Wczesna'.
Se 'Wlodzimierska Wczesna'.

'Marasca Wloszakowice 1'.
Se 'Wloszakowice 1'.

'Marasca Wloszakowice 66'.
Se Wloszakowice 66.

'Marascone Nero'.  Oprindelse:  Verona, Italien.Kasseret da den ikke har båret frugt efter 7 år.

'Mari Timpurii'.  Oprindelse: Rumænien.  Afstamning: Muligvis Prunus avium x Prunus     cerasus.  Træet er middelkraftigt og blomstrer ret sent. Træer har kun givet et meget ringe     udbytte. Frugten er ret stor, saften er meget lys, har et lavt sukkerindhold, men et højt     syreindhold. Angives at være en af de mest værdifulde sorter i Rumænien.

'Morel'.  Se 'Skyggemorel'.  

'Morel P2'. Oprindelse: Holland, ca. 1960, selektion af 'Skyggemorel'.  Har givet gode resultater i hollandske og norske forsøg. I danske forsøg har den i udbytte og kvalitet ikke afveget fra den almindelige 'Skyggemorel'.

'Morellenfeur'.  Se 'Kelleriis 16'.

'M5'.  Oprindelse:  Ungarn. Træet er middelkraftigt og blomstrer samtidigt med 'Stevnsbær'. Middel frugtbarhed. Frugten er middelstor (4 5 g). Saften er velfarvet, har et meget højt syreindhold, men et lavt sukkerindhold. Bør fortsat afprøves, da den modner 2 uger før 'Stevnsbær' og har rimeligt gode egenskaber. I løbende forsøg har udbyttet hidtil været en del lavere end 'Stevnsbær'.

'M7'.  Oprindelse:  Ungarn. Træet er middelkraftigt og har blomstringstid og frugtbarhed som 'Stevnsbær'. Frugten er middelstor (4,2 g) og modner ca. 2 uger tidligere end 'Stevnsbær'.  Den har haft et meget lavt sukkerindhold og god farveintensitet. Syreindholdet er højt. Bør fortsat prøves på grund af god frugtbarhed og tidlig modning, 2-3 uger før 'Stevnsbær'.

'Nabella'.  Oprindelse: Max. Planck Institut, Tyskland, 1954. Frøplante af 'Skyggemorel'. Træet er sundt med let hængende grene. Ingen egenskaber har været bedre end hos 'Skyggemorel'.

'Nefris'.  Oprindelse: Polen 1938, beskrevet som meget lignende 'Fanal'.  
I vore forsøg har den ikke med sikkerhed kunnet adskilles i nogen egenskab fra 'Fanal', hvorfor den betragtes som en klon af denne. Se 'Fanal'.

'Nordia'. Oprindelse: Balsgård. Afstamning: ('Thernokorka' x 'BPr 24179') x 'Vladimiro-241' x 'Brysselska Bruna'. Angives at være frugtbar. 3,5 g., mørk saft, modner ca. 1. august. Højresistent mod Monilia.

'North Star'.  Synonym: 'Minnesota 58'. Oprindelse: Minnesota, USA, 1952. Afstamning: English Morello x Serbian Pie.  Træet er rundkronet og svagt til middelkraftigt voksende. På Blangstedgård var det frugtbart og konstant bærende. Frugten er middelstor og har ret lys saft med et højt syreindhold. Den blomstrer middeltidligt og er selvbefrugtende.

            
'Ostheimer'.  Oprindelse: En gammel sort, der menes bragt fra Spanien til Ostheim i Tyskland, hvor der dyrkes flere navngivne kloner. Allerede i 1865 blev den anbefalet til dyrkning her i landet. Træet er ret svagt, fingrenet og hængende. Det har været sundt hos os. Ligesom i de fleste udenlandske forsøg har udbyttet været meget lavt, men det er også påvist, at udbyttet varierer stærkt med type.
Frugten modner meget tidligt, 1 2 uger før 'Skyggemorel', den er middelstor, saftfarven er lidt bedre end 'Skyggemorel', syreindholdet er lavt, sukkerindholdet ret højt. Træet blomstrer tidligt og er selvsteril. Sorten synes ikke at have kvaliteter, der påkalder interesse her i landet.

'Pi-sa 2-37'. Oprindelse: Dresden-Pillnitz. Afstamning: 'Fanal' x 'Kelleriis 16'. Frugten er stor (6,4 g), middel saftfarve, lavt sukkerindhold, meget højt syreindhold. Modner 2 uger før Stevnsbær. Udbytte: middel. Selvbefrugtende.

'Prumi Griotella'. Oprindelse: Ukendt. Frugten stor (5,7 g) næsten ufarvet saft, lav brix og syre. Modner meget sent.          

'Przytoezvo'.  Se 'Wielkopolska Czarna'.

'Querfurter Pressauerkirsche'.  Oprindelse: En udvalgt type fra Querfurt i Sachsen. En sort af 'Stevnsbær' typen, men havde så ringe frugtbarhed, at den hurtigt blev kasseret.    

'Recta'.  Oprindelse: Ukendt. Formeringsmateriale modtaget fra Verona, Italien, 1982.
Træet har en pyramidal, åben vækst. Det har været meget frugtbart. Frugten er af 'Stevnsbær' typen og har omtrent samme kvalitative egenskaber. Den modner godt en uge tidligere end 'Stevnsbær'. Sorten har stor interesse p.g.a. den gode træform, store udbytte og tidlige modning. Den bør prøveplantes.

'Regina del Mareato'.  Oprindelse: Modtaget fra Verona, Italien i 1983.  Kasseret da træerne ikke har båret frugt efter 7 år.

'Rexelle'.  Synonym: Beutelspacher Rexelle.  Oprindelse: Tyskland, frøplante af 'Skyggemorel' beskyttet i München 1961. Træet og frugten kan ikke i nogen egenskab med sikkerhed adskilles fra 'Fanal', hvorfor den antages at være en klon af denne. Se 'Fanal'.

'Rubin'.  
Se 'Heimanns Rubin'.

'Röhrings Weichsel'.  Oprindelse: Ukendt. Formeringsmateriale modtaget fra Forli, Italien i 1982. I tyske forsøg ligner den til forveksling 'Fanal'. Træerne hos os har kun givet et lille udbytte. Frugtens indhold af farve, sukker og syre har været mindre end i 'Fanal'.

'Schattenmorelle'
Se skyggemorel

'Schwäbische Weinweichel'.  Oprindelse:  Udbredt fra kloster Glött i Vesttyskland.
Sorten dyrkes i et område Dillingen/Schwaben ved Donau i Tyskland. Træet er ret kraftigtvoksende, rundkronet og sundt. Hos os har den givet et for lille udbytte i forhold til  'Stevnsbær'. Frugten er ret stor (ca. 4 5 g). Saftens farve  og sukker  og syreindhold ligger mellem 'Skyggemorel' og 'Stevnsbær'.

'Schöne von Chatenay'.  
Se 'Belle Magnifique'.

'Serocka'.  Synonym: 'Pozog 29'.  Oprindelse: Serock, Polen 1957. Sorten dyrkes i Polen til vin og likørfremstilling. Frugterne er af 'Stevnsbær' typen og har stærkt farvet saft med højt syreindhold.

'Skyggemorel'. Oprindelse: En meget gammel sort, der er beskrevet i begyndelsen af 1600 tallet. Synonymer: 'Schattenmorelle', 'Grosse Lange Lotkirsche' (Tyskland), 'Morello',  'English Morello' (USA, England) 'Griotte du Nord' (Belgien, Frankrig) 'Dubbele Morelkers', 'Morel' (Holland), 'Lutówka' (Polen). Træet er middelkraftigt, rundkronet med hængende grene og meget modtageligt for grå monilia. Frugtbarheden er normalt middel eller meget stor. Frugten er ret stor og modner ca. 1 uge før 'Stevnsbær'. Saften er ikke særligt stærkt farvet. Sukkerindholdet er omkring middel, omtrent som 'Kelleriis 16', mens syreindholdet er noget højere. Stenprocenten er middel. Blomstringen falder sent, hvorfor den er mindre frostudsat end flere andre sorter, den er selvfertil.
Der findes efterhånden mange typer af sorter, der må formodes at variere en del i vækst
og udbytte. Den har et bredt dyrkningsområde og er måske den mest gennemprøvede sort. Dens største svaghed er den store modtagelighed for grå monilia. Gode typer kan fortsat have interesse som husholdningsfrugt. Den foretrukne sort i danske haver.

'Slupia Nadbrzezna'.  Oprindelse:  Polen.  Træet er ret kraftigt, men har kun givet et ringe udbytte. Frugten er lidt større end 'Stevnsbær', men har svagere farve. Sukker  og syreindhold er ret højt.

'Sokowka'.  Se 'Wielkopolska Czarna'.

'Sokulosa'.  Oprindelse: Ukendt. Formeringsmateriale modtaget fra Verona, Italien, 1982.
Træet er middelkraftigt og frugtbart. Frugten er af 'Stevnsbær' typen og har stort set samme kvalitative egenskaber. Den modner nogle dage tidligere. Sorten har interesse p.g.a. såvel træets form som frugtens gode egenskaber.

'Stevnsbær'.  Synonymer: 'Løvskal', 'Langeskov', 'Skælskørbær', 'Thorsager', 'Hadsundbær', 'Heeringbær'. Oprindelse: Har formodentlig i mange år været vildtvoksende i Danmark. I forskellige egne er særligt gode typer udvalgt og opformeret under nævnte lokalnavne. I 1976 udvalgte jeg en beskreven type under navnet 'Stevnsbær' og alle andre navne er undgået.
Træet er kraftigtvoksende og pyramidalt med lange, tynde grene. Det er ret sundt, men trædød og døde knopper af endnu ikke klarlagt årsag forekommer. De fleste blomsterknopper anlægges på 10 30 cm lange årsskud. Træet blomster i reglen rigeligt, men ret tidligt, hvorved det er udsat for nattefrost. Udbyttet er middel til stort. Frugterne modner i sidste halvdel af august. De er små 2,5 3,0 g, faste og sortrøde. De har et meget højt indhold af farve, syre og sukker. Frugten revner væsentlig mindre end mere stor frugtede sorter.  De løsner meget let fra stilken, hvorved sorten er særdeles velegnet til maskinel høst. Sorten udgør formodentligt mindst 80 % af det danske erhvervsareal af sure kirsebær. Den må fortsat anses for at være vor bedste sort til de fleste industriprodukter.

'Stevnsbær, Gavnø'.  Formeringsmateriale modtaget fra Gavnø. Udvalgt på grund af forventet større udbytte end almindeligt 'Stevnsbær'. I forsøg har den ikke været så frugtbar som 'Stevnsbær klon Viki' og har ikke haft andre egenskaber, der er bedre end denne.

'Stevnsbær', klon Birgitte. Synonym: klon T.S. 14 26. Oprindelse: Troels Schmidt, Stevns, DK. Ligner på alle måder alm. 'Stevnsbær', men har i et forsøg givet større udbytte end klon 'Viki'. Udvalgt til dyrkning blandt 10 kloner.

'Stevnsbær', klon Finn Ravn.  Oprindelse: Finn Ravn, Langeskov.
Klonen er opformeret, da modertræet i et år med meget nattefrost havde påfaldende mindre skade end andre træer i plantagen. Efter 5 år i forsøg har den haft samme egenskaber som  andre 'Stevnsbær'. Der har dog ikke været ødelæggende frostskade i forsøgsperioden.

'Stevnsbær', klon Millinge.  Oprindelse:  Frugtavler Ploug Sørensen, Millinge, Fåborg.  Tilsyneladende en mutation af 'Stevnsbær' med åben og pyramidal og meget tiltalende vækst.

'Stevnsbær', klon Viki.  Oprindelse:  Blangstedgård 1983. Stevnsbær synes at have en stærk tendens til at variere i frugtbarhed.  Efter en afprøvning valgtes klon 'Viki' som en frugtbar klon med gode dyrkningsegenskaber.  Dens egenskaber  svarer til beskrivelsen for 'Stevnsbær'. Da der fortsat vil blive udført forsøg med kloner (modertræer) af 'Stevnsbær' må der forventes, at andre kloner efterhånden må anbefales.

'Stevnsbær, klon Ørbæk'.  Klon udvalgt i Ørbæk Mosteris plantage. Har muligvis højere farve  og sukkerindhold end andre 'Stevnsbær'. I forsøget afveg den ikke med sikkerhed fra 'Viki'!

'Stockton Morello'.  Oprindelse:  Californien, 1800 tallet. Sorten blev anvendt til grundstamme. Træerne er meget kraftigt voksende, og giver kun et meget lille udbytte af små, let bitre frugter.

'Suda'.  Synonym:  Suda Hardy.  Oprindelse:  USA, 1880. Afstamning:  Muligvis frøplante af 'Skyggemorel'. Træet er i vore forsøg ret svagtvoksende, og rundkronet. Udbytte pr. træ har været middelstort, men stort i forhold til træets størrelse.     Frugten er ret stor (4,5 5,5 g).  Farve , sukker  og syreindhold er af samme størrelsesorden som 'Skyggemorel'.

'Sumadinka'. Oprindelse: Jugoslavien. En meget frugtbar sort, der også har givet et godt udbytte i år med skade af nattefrost i andre sorter. Frugterne er store og har kvalitative egenskaber, der ligner skyggemorel. Træet er slankt og ranglet med lange, nøgne 2-års grene p.g.a. blomstring i næsten alle årsskud. Dyrkes i noget omfang her i landet.

'Timpurii de Cluj'.  Oprindelse: Rumænien.
Træet har hos os en mærkelig, ekstrem kompakt vækst og har kun givet ganske få frugter, hvorfor sorten er kasseret.

'Tschernokorka'.  Oprindelse: Sydrusland. Træet er middelkraftigt og bredt og er sundt. I forsøget har det været ret frugtbart. Andre erfaringer varierer fra tidligt og rigtbærende til ringe udbytte.      Frugten, der er middelstor, modner meget tidligt 3 4 uger før 'Stevnsbær'. Saften er ret svagt farvet, som 'Skyggemorel' eller lidt svagere. Sukkerindholdet er lavt, syreindholdet højt.  Den blomstrer middeltidligt og er selvsteril.
Det er en udpræget tidlig sort som 'Ostheimer' og tåler derfor bedst sammenligning med denne. 'Tschernokorka' er af disse to den mest frugtbare og frugterne noget større, men saften er mere sur. Den har dyrkningsværdi, hvis der er behov for en meget tidlig sort.

'Ujfehertoi Fürtös'. Oprindelse: Ungarn. Afstamning: fundet i have 1961. Synonym: 'Ungarische Traubige'. Den angives at være middel til meget frugtbar. Opgivelse af vækstkraft svinger fra svag til meget kraftig. Frugten er ret stor (5,5 - 6,0 g). Den plantes meget i Østeuropa, men dens saft's svaghed er formodentlig en svag saftkvalitet. Træet er selvbestøvende.

'Vackova Visen'.  Oprindelse: Tjekkoslovakiet.  Træet er kompakt og tæt. Udbyttet har været meget lavt. Frugten er stor, saften er stærkt farvet og har et højt sukkerindhold og et lavt syreindhold. Kasseret p.g.a. det lave udbytte.            
'Van der Nat'.  Synonym: 'Doppelte Natte'. Oprindelse: Holland. Træet er middelkraftigt og har her såvel som i udenlandske forsøg, kun givet et lavt udbytte. Frugten modner meget tidligt, ca. 3 uger før 'Stevnsbær'. Saften er ret lys. Sorten har ingen egenskaber, der betinger fortsat interesse.

'Vilholt'.  Oprindelse: Menes at være en frøplante af 'Ostheimer'. Fundet og opformeret af R. Jönsson, Langeskov. Træet er ret svagtvoksende og kompakt. I flere forsøg på Blangstedgård har den været meget tidligbærende og frugtbar. Frugterne er ret store, har svagt farvet saft, og lavt sukker- og syreindhold. Modner meget tidligt, i sidste uge af juli, hvorfor sorten kan have interesse til særlige formål. Træet er sundt.

'Visciola di Carpegna'. Sorten er modtaget fra Trento, Italien. Træet er meget kraftigt, men frugtbarheden er ringe. Frugten modner tidligt og er ret stor. Saften er kun svagt farvet. Den har ikke interesse under danske forhold.

'Visciola di Montagna'.  Oprindelse: Italien. Lige som i Italien har sorten været ufrugtbar her, således at dens egenskaber ikke kan bestemmes. Kasseret.

'Visciola Trentini'.  Oprindelse: Ukendt. Formeringsmateriale modtaget fra Verona, Italien, 1982. Træet blomstrer tidligt og er middel frugtbart. Frugten modner ca. 1 uge tidligere end 'Stevnsbær' og er meget større. Saftens kvalitative egenskaber er gode.            
'Vitoria'. Oprindelse: Italien. Frugten er ret stor, udbyttet middel, men iøvrigt ingen særligt værdifulde egenskaber.

'Vitova'. Oprindelse: Tjekkoslovakiet ca. 1959.  Træet har været ret frugtbart og konstantbærende. Frugten er af samme størrelse som 'Skyggemorel', saften er ret lys, sukkerindholdet meget lavt, syreindholdet middelhøjt. Blomstringen er middeltidlig og den er selvbefrugtende.

'Westerleese Kriek'. Synonym: 'Cerise de Schaerbeek',  'Wye Morelle'. Oprindelse: Holland. Træet er kraftigt og ligner 'Stevnsbær', men blomstrer et par dage tidligere. Det er ikke så frugtbart som 'Stevnsbær'. Frugten er af 'Stevnsbær' typen og dens egenskaber afviger ikke med sikkerhed fra 'Stevnsbær'.

'Wielcin K'. Formeringsmateriale er modtaget fra Polen. Træet er ret kraftigtvoksende og meget frugtbart. Frugten minder meget om 'Stevnsbær', idet farve , sukker  og syreindhold er meget højt. Den modner en uge tidligere. Under fortsat observation. Udbyttet på omtrent samme niveau som 'Stevnsbær'.

'Wielkopolska Czarna'.  Synonym: 'Przytowo', 'Sokowka', 'Wislanka Grankowa', 'Przyalejowa'. Oprindelse: Polen, 1902. Træet er ret kraftigtvoksende. Frugten er af 'Stevnsbær' typen, kasseret p.g.a. det lave udbytte og angreb af virus (Prunus ringplet).  

'Wlodzimierska Wczesna cl. ziebicki'.  Oprindelse: Ukendt, men modtaget fra Polen.
Træet har givet for lavt et udbytte. Frugten er på størrelse med 'Stevnsbær', og har omtrent samme egenskaber som 'Stevnsbær'.

'Wloszakowice 1'.  Oprindelse:  Polen. Træet er kraftigtvoksende og blomstrer samtidigt med 'Stevnsbær'. Frugten er af 'Stevnsbær' typen og modner omtrent samtidigt og har samme størrelse.

'Wloszakowice 66'.   Oprindelse: Polsk sort.     Kraftigt træ der har givet et stort udbytte. Blomstrer et par dage tidligere end 'Stevnsbær'. Befrugtningsforhold er ikke kendt. Frugten har omtrent samme størrelse, farve  og sukker indhold som 'Skyggemorel'.            
'Wolynska'. Afstamning: 'Wolynska' Z 'Karnkowa'.  Oprindelse: Polen, 1960. Udbyttet har været lavt. Frugten er ret stor og har en meget lys saft uden særlige egenskaber.

'Zahoracka'.  Synonym: Demesova.  Oprindelse:  Muligvis Tjekkoslovakiet.
Frugten beskrives som værende af meget fin kvalitet. I et forsøg i Årslev har udbytte i forhold til andre sorter været så lavt, at den er udgået af forsøget og kasseret.

'Zigeunerkirschen'.  Oprindelse: Ukendt. Formeringsmateriale modtaget fra Ås, Norge i 1981. Dyrkes i større omfang i Ungarn (254). Træet har været sundt, middelkraftigt og frugtbart. I tyske angivelser er frugten lille, men den klon vi har, giver (i lighed med modertræet i Norge) middelstore til store frugter. Saftens kvalitative egenskaber er omtrent som 'Stevnsbær' og den modner ca. 2 uger tidligere.

'Årslev 1603'.  Afstamning: 'Gästrikland' x fri best. Store frugter, meget højt syreindhold, god farve. Stort udbytte.

'Årslev 1504'. Afstamning: 'Gästrikland' x fri best. Et meget sundt træ, der tidligt gav et meget stort udbytte, men senere har det været lavt, muligvis følsom for nattefrost. Frugten har et højt farve- og syreindhold, men syreindholdet er lavere end ønskeligt. Den tidlige modning 2-3 uger før 'Stevnsbær' kan være af interesse.      

'Årslev 2202'. Afstamning: 'Stevnsbær' x 'Fanal'. Frugtstørrelse som 'Stevnsbær'. Saften er meget stærkt farvet, og har et højt syreindhold. En væsentlig egenskab er desuden, at den modner ca. 2 uger tidligere. Træet har været konstant bærende og mere frugtbart end 'Stevnsbær'. Den største usikkerhed er træets sundhed.

'Årslev 2401'. Afstamning: 'Stevnsbær' x 'Fanal'. De fleste af frugtens egenskaber er som 'Stevnsbær', men en væsentlig afvigelse er, at den modner ca. en uge tidligere. Træets store svaghed er en meget udpræget hvert andet års bæring, der synes upåvirket af år med nattefrost. Udbyttet over en 4-års periode var ligeså stort som 'Stevnsbær'.

'Årslev 2402'.  Afstamning: 'Stevnsbær' x 'Fanal'. En frugtbar sort af middelgod kvalitet. Dens fortrin er en modningstid 2-3 uger tidligere end 'Stevnsbær'. Selv om saftens kvalitet er svagere end 'Stevnsbær', bør den prøveplantes.

'Årslev 2504'.  Afstamning: 'Stevnsbær' x fri best. Et velformet sundt træ, der har givet et middel godt udbytte af bær af god kvalitet, men bærrene er en del mindre end 'Stevnsbær'. En modningssæson en uge før 'Stevnsbær' kan have værdi til forlængelse af sæsonen. Den bør prøveplantes i noget omfang.

'Årslev 2201'.  Afstamning: 'Stevnsbær' x 'Kelleriis 16'. Ret store frugter. Sorten er meget tidligtbærende og meget frugtbar i forhold til træernes størrelse. Træet er svagtvoksende med tynde grene, der vanskeligt kan bære den store sætning. Væsentlige egneskaber er, at den tilsyneladende ikke er følsom for nattefrost, og at frugterne modner nogle dage senere end 'Stevnsbær' og har omtrent samme kvalitative egenskaber.

2. Surkirsebær med ufarvet saft (Amareller)

Surkirsebær med ufarvet saft dyrkes næsten ikke her i landet, selv om jeg synes de må kunne bruges til nogle formål lige som i USA og Frankrig, hvor de dyrkes memet, meget mere end kirsebær med rødt saft. Meget til pier, kager og cocktailbær.


'Amarena a Picciolo Lengo'. Amarel. Oprindelse: Verona, Italien. Kasseret pga. ufrugtbarhed.

'Amerena D'Alfonsine'. Formeringsmateriale fra Italien. Træet er middelkraftigt og har været længe om at komme i bæring hos os, men er meget frugtbart i Norditalien. Frugten er ret stor og har ufarvet saft, og har et ekstremt højt syreindhold. Den modner en uges tid før 'Stevnsbær'.

'Amarena Piacenzao'. Amarel. Formeringsmateriale modtaget fra Italien.
Træerne har været meget svagtvoksende og praktisk talt ikke givet frugt de første 7 år. Selv om sorten i italienske forsøg har givet et ret godt udbytte af god kvalitet, må den anses for at være værdiløs her i landet.

'Balsgård 3501 K'. Oprindelse: Balsgård, Sverige, (Amarel). Træet blomstrer tidligt. Udbyttet har de første 6 år været meget lavt. Frugten er stor, men saftens kvalitet er jævn. Sorten er kasseret.

'Belle de Choisy'. Oprindelse 1600 1700. Hybridkirsebær, Amarel (ufarvet saft).
Træet har her i landet været svagt, men angives i andre lande som kraftigt.  Meget ringe frugtbarhed. Frugten er ret lille og modner ret tidligt. Sukker  og syre
indhold er lavt.

'Belle Magnifique'. Synonym: 'Belle Magnifique', 'Freemoase, 'Chatenay', 'Griotte, 'Commune', 'Belle de Sceaux'. Oprindelse: Frankrig 1795, Hybridkirsebær. Amarel.
Kasseret p.g.a. meget ringe frugtbarhed.

'Cerise Magnifique de Sceaux'. Se 'Belle Magnifique'.

'Crisane 2'. Oprindelse: Rumænien. Amarel. Udvalgt type af 'Köröser'. Træet er kraftigt opretvoksende og meget frugtbart. Frugten er stor og har en meget svagt farvet saft og et lavt syreindhold.  Den modner 1 2 uger tidligere end 'Stevnsbær'. Træet er sundt og letdyrkeligt og sorten kan have interesse til produkter, der ikke kræver farvet saft.

'Ferracida'. Oprindelse: INRA, Bordeaux, Frankrig. Amarel. Her i landet har det været længe om at komme i bæring, men ældre træer havde et godt udbytte. Træet blomstrer tidligt og er selvfertil.     Frugten modner meget tidligt og er middelstor til stor. Kasseret p.g.a. for lavt udbytte.

'Fruchtbare von Michurin'.  Oprindelse: Modtaget fra East Lansing, Michigan i 1984.  Amarel. De unge træer har været ret frugtbare. Frugten modner meget sent og har ret lys saft uden særlige kvaliteter.

'Gerroj Ranny'. Oprindelse: Modtaget fra East Lansing, Michigan i 1984. Amarel. Træerne er meget lidt frugtbare. Frugten er stor og har lys saft uden særlige kvaliteter.

'Impatrice Eugenie'. Oprindelse: Frankrig 1845 (220). Hybridkirsebær, 'Amarel'. Træet er ret kraftigtvoksende med en frugtbarhed under middel. Frugten er ret stor og har et højt sukkerindhold og ret lavt syreindhold. Den modner 2 3 uger tidligere end 'Stevnsbær'. Frugtbarhed og frugtens kvalitet er ikke tilfredsstillende.

'Kentish'. Oprindelse: Modtaget fra East Lansing, Michigan i 1984. Amarel. Bærrene har været lyse med et lavt sukker  og syreindhold.

'Marasca di Alfonsine'. Amarel. Oprindelse: Modtaget fra Forli, Italien, 1983. Frugten modner meget tidligt og har et højt syreindhold. Kasseret p.g.a. lavt udbytte.

'Marasca di Piemonte'. Formeringsmateriale modtaget fra Italien. Amarel. Træet er svagtvoksende og har givet så ringe udbytte, at frugten ikke har kunnet vurderes. Værdiløs under danske forhold.

'Marasca di Savignano'. Amarel. Formeringsmateriale er modtaget fra Italien. Træet er ret kraftigtvoksende og er kommet sent i bæring. Frugten afviger fra andre amareller ved at have et meget højt syreindhold (som 'Stevnsbær'). Den modner 1 2 uger før 'Stevnsbær' og har ret store frugter. Kasseret p.g.a. for lavt udbytte.

'Marascone Rozza'. Amarel. Oprindelse: Modtaget fra Verona, Italien. Sorten er kasseret, da udbyttet har været meget lavt og frugtkvaliteten meget ringe, lavt syre  og sukkerindhold).

'Meteor'. Synonym: 'Minnesota No 66'. Oprindelse: Minnesota Fruit Breeding Farm, 1952. Afstamning: `Montmorency' x Russisk sort. Amarel. Træet har i forsøget været svagt til middelkraftigt. Det er meget frugtbart, og der er ikke bemærket nogen sygdomme. Frugten der vejer ca. 5 g har ufarvet saft og ligner 'Montmorency' og modner samtidig med 'Skyggemorel'. Saften er ufarvet, sukkerindholdet meget lavt, syreindholdet middel, stenprocent middel. Den blomstrer meget sent op til en uge senere end 'Stevnsbær'. Selvfertil..

'Mocanesti 16'. Amarel. Oprindelse: Rumænien. Afstamning: Klon af 'Mocanesti', udvalgt 1975. Træet er middel til kraftigtvoksende og blomstrer middeltidligt. Det har ligesom i udenlandske forsøg været meget frugtbart. Frugten er middelstor og modner samtidig med 'Stevnsbær'. Saften er helt lys, har et middelhøjt sukkerindhold og et højt syreindhold.  Sorten regner jeg som en af de bedste amareller under vore forhold.

'Montlate'. Amarel. Oprindelse: Modtaget fra East Lansing, Michigan i 1984. Træet har kun givet få frugter, der var meget store og ret lyse og havde et lavt sukker  og syreindhold.

'Montmammoth'. Amarel. Oprindelse: Modtaget fra East Lansing, Michigan, i 1984.
Træerne har endnu kun givet et lille udbytte. Saften har et lavt sukker  og syreindhold.

'Montmorency'. Amarel. Oprindelse: Frankrig, en meget gammel sort, der er den mest dyrkede surkirsebær i USA og Frankrig. Træet er kraftigt og opret i væksten. I danske forsøg har den mærkeligt nok aldrig givet noget stort udbytte og derfor kasseret. Frugten har ufarvet saft. Den er ret stor og modner lidt før 'Skyggemorel'. Sukkerindhold er omkring middel, syreindhold lavt. Den er ikke dyrkningsværdi her i landet.

'Montmorency McClain'. Amarel. Oprindelse: Modtaget fra East Lansing, Michigan i 1984. Træet har kun givet fuldt udbytte et enkelt år. De er middelstore, saften har et lavt sukker  og syreindhold. Kasseret.

'Pernilla'. Oprindelse: Balsgård 1987. Afstamning: 'Brysselska Bruna' x 'Heimanns Rubin'. Synonym: BPr 3528. Udvalgt bl.a. på god frugtbarhed. Frugten er lyserød, har ufarvet saft, ret stor (4,8 g) og løsner dårligt.

'Petriva Radinka'. Oprindelse: Modtaget fra Verona, Italien i 1983.  Amarel. Kasseret da den efter 7 år ikke har givet frugt nok til analyser.

'Sentiska'. Amarel. Oprindelse: Ukendt, modtaget fra Verona, Italien. Frugten er stor, modner et par uger før 'Stevnsbær'. Kasseret p.g.a. for lavt udbytte.

'Sklenenka Velka'. Oprindelse: Ukendt. Amarel. Træet er meget kraftigt voksende, men frugtbarheden er lidt under middel. Frugten, der har helt ufarvet saft er stor og modner meget tidligt. Syreindholdet er meget lavt. Dens dyrkningsværdi anses for at være for ringe her i landet.

'Store Klarbær'. Amarel. Gammel sort, der nogle år kan give et stort udbytte. Dens største ulempe er, at frugterne sidder meget fast og ikke egner sig til maskinel høst, og bærrene ødelægges ofte ved håndplukning.

'Visciola di Pozzolo'. Amarel. Oprindelse: Modtaget fra Verona, Italien. Træet har været middel frugtbar. Frugterne er ret store, og har middelhøjt syre  og sukkerindhold.

'Visciola di Vignola'. Oprindelse: Italien. Amarel. Træerne har ikke båret frugt her i 7 år. Kasseret.

'Visciola Mattarello'. Modtaget fra Forli, Italien. Kasseret p.g.a. ufrugtbarhed (7 år).       

'Visciola Nera Ansaloni'. Oprindelse: Modtaget fra Forli, Italien. Amarel. Kasseret p.g.a. ufrugtbarhed (7 år).                          

'Vladimir'. Oprindelse: Rusland. Amarel. Træet er ret svagtvoksende, men har givet så lavt et udbytte, at frugten ikke har kunnet bedømmes.

'Zukovskaja'. Oprindelse: Mitschurin, Rusland 1932. Amarel. Træet er middelkraftigt og blomstrer ret sent, samtidigt med 'Skyggemorel'. Udbyttet er meget lavt. Frugten er ret lille og modner tidligt, 2 3 uger før 'Stevnsbær'. Saften er lys og har et ret lavt sukker  og syreindhold.