Mirabel

Der er noget kludder med navnet ”mirabel”, som egentlig er en anden slags blommer. Den art vi kender her i landet skulle egentlig hedde ”myrobalan”, men da navnet ”Mirabel” i mange år har vundet hævd, holder jeg mig til navnet ”mirabel”.

Det er ikke almindeligt at plante mirabel, som et enkeltstående frugttræ, mest som hække eller skærmende hegn. Det er den velegnet til, da den vokser hurtigt, har tornede grene og tåler klipning godt.

De fleste mirabeller i hegn er billige frøplanter, der giver elendige frugter. Det er synd kun at plante den slags, når der findes gode, storfrugtede, podede, meget saftige sorter. De er ganske vist en hel del dyrere, men så kan man da i det mindste plantes nogle af dem ind imellem med større eller mindre afstand. Storfrugtede mirabeller ligner tidlige blommer, men de er mere saftige og mindre aromatiske. De har kun den fordel, at de modner tidligt.

En stor ulempe er, at de blomstrer så tidligt, at alle eller de fleste blomster ødelægges af nattefrost. Der er ingen kendskab til deres bestøvningsforhold. Derfor må de betragtes som fremmedbestøver. Det vil sige, at der skal være en anden sort i nærheden. Det kan være almindelige, ikke podede mirabeller. De almindelige vilde mirabeller er her i landet de mest benyttede grundstammer til at pode blommer på.

Sorter

I tidens løb er mange sorter valgt blandt de vilde mirabeller og har fået et lokalt navn. Men kun et par stykker har overlevet i formeringen i planteskolerne. Der er her i landet ikke publiceret systematiske iagttagelser eller forsøgsresultater med mirabeller. Sortsbeskrivelserne er derfor meget sparsomme og usikre. De fleste plantehandlere fører vist højst et par sorter. De mest almindelige, og bedste, gamle sorter er:

Magda Jensen der er den tidligste og frugtbar med røde frugter.

Dyrkning

Træet eller busken vokser hurtigt op, men kan ved beskæring styres til ønsket størrelse. Af hensyn til en god udvikling af frugterne og plukningen, vil det være nyttigt at tynde ud i grenene, når træet er begyndt at bære.