Danske bøger om pæresorter

H. C. Bredsted (1829-1895)  

I 1890 udkom den første pomologi med detaljerede beskrivelse af XX pæresorter. Frugtavleren og planteskolemanden af H.C. Bredsted i Odense: Dansk Pomologi. I. Pærer.
Han beskrev sorternes historie, egenskaber og dyrkning med meget fine stregtegninger af hele og gennemskårne frugter. Han skrev senere lignende bøger om andre frugtarter, også en meget flot én om hasselsorter med meget fine tegninger. Han var opvokset i faderens planteskole og døde i 1895 kun 64 år gammel, men havde nået et kolossalt stort arbejde med beskrivelse af sorter.

C.P. Matthiesen (1841-1929)

Det næste omfattende værk blev skrevet af læreren C. P. Matthiesen. (1841-1929) I alle hans år som lærer i Gundsømagle og pensionist  i Ølstykke samlede han frugtsorter, og angives at have haft 600 pæresorter i hans egen plantage. Han fik i årene 1913-1924 udgivet 3 flotte bind om frugtsorter. De er meget fint beskrevet med egne stregtegninger. I alle tre bind findes beskrivel-ser af alle træ-frugtarterne.

Anton Pedersen (1887-1978)

De to udgivelse forblev de danske ”bibler” for pæresorter indtil sidst i 1940-erne, hvor daværende professor i frugtavl A. Pedersen ved Landbohøjskolen udgav Danmarks Frugtsorter. Han betragtes som vor første specielle frugtavlsprofessor efter hans udnævnelse til professor i 1926, selv om han også underviste i planteskoledrift og dyrkning af køkkenurter. Han var en usædvanlig dynamisk arbejdskraft, der engagerede sig i hele gartnerihvervet. Meget særpræget var også hans
De to udgivelse forblev de danske ”bibler” for pæresorter indtil sidst i 1940-erne, hvor daværende professor i frugtavl A. Pedersen ved Landbohøjskolen udgav Danmarks Frugtsorter. Han betragtes som vor første specielle frugtavlsprofessor efter hans udnævnelse til professor i 1926, selv om han også underviste i planteskoledrift og dyrkning af køkkenurter. Han var en usædvanlig dynamisk arbejdskraft, der engagerede sig i hele gartnerihvervet.

Meget særpræget var også hans medleven for hans studerende, som han følte et ansvar for, fagligt som privat, både under og efter studiet. Hans personlighed beskrives måske bedst ved et par eksempler for hans ansvarsfølelse som professor: Da han havde opdaget, at jeg gik med mælk om morgenen inden undervisningen begyndte kl. 8.00, fandt han anledning til at kalde mig ind på hans kontor, hvor han lagde en 100 krone seddel foran mig (jeg betalte dengang 150 kroner om måneden for værelse og fuld kost) og sagde blot: ”jeg har fået den her til særlige formål, værsgo” .

Professor A. Pedersen var på mange måder en helt usædvanlig, omsorgsfuld personlighed. Efter at have redigeret det store, omfattende, stadigt meget værdifulde ’Nordisk Illustreret Havebrugs Leksikon’ i 3 omfattende bind gik han i gang med kæmpeopgaven ’Danmarks Frugtsorter’. Det blev udsendt løbende i mindre hefter i årene 1942-1955, der senere blev samlet i to bind. Første bind var æblesorter og andet bind pærer, blommer og kirsebær. Jeg har såmænd først i min pensionisttid fået mine hefter indbundet i de to nu meget værdsatte bind.   
For første gang blev der her i landet blev udgivet en pomologi med meget fine akvareller af hele og gennemskåret frugt, blade og knopper. De blev malet af kunstneren Ellen Backe, der i flere år havde det som hendes hovedopgave. Værket er siden blev brugt i meget stort omfang for alle, der ville bestemme en sort på grundlag af de vellignende billeder af frugter og blade. Jeg tror næsten alle frugtavlere og planteskoler erhvervede værket. De fine farveplancher blev solgt separat som løsblade. I mit hjem var der en væg i vort lille kontor fyldt med akvarellerne hængt op side ved side i små, sorte rammer.
En af de unikke ting ved hans bog er, foruden beskrivelse af sortens historie og alle dens organer, at han også har indhentet oplysninger om sorternes dyrkningslethed i forskellige egne af landet, modtagelighed for sygdomme, afsætningsmuligheder, spisekvalitet og lagringsevne.
Hefterne med pæresorter har meget fine akvareller af 48 sorter og korte beskrivelser af flere andre sorter. Desuden gives en beskrivelse af pæredyrkningens udvikling globalt og statiske oplysninger om sorternes udbredelse her i landet i første halvdel af 1900-tallet.
Som noget meget væsentlig forslog han i værket hvilke navne på de enkelte sorter, der burde foretrækkes her i landet. Siden da har hans navneforslag været betragtet som sorternes korrekte navne på dansk. Det store værk vil også i mange fremover være et flagskib i dansk frugtforskning og en rettesnor for pomologisk forskning. Oplysninger i ’Danmarks Frugtsorter’ danner grundlag for en stor del af stoffet i denne bog.

Andre
Jeg kan ikke forestille mig, at der i overskuelig tid vil blive udgivet lignende værdifulde pomologier om alle de mange sorter der er kommet til siden. De professionelle forskere har ikke længe tid til den slags. Det skal laves af amatører som Bredsted og Matthiesen.
Fra forskere publiceres i fagblade løbende værdifulde resultater af sortsforsøg med ret korte beskrivelser af deres egenskaber. Men samlede bøger som de ”gamle” vil nok være en saga blot. Det gælder også i andre lande. Derfor vil det fremover være besværligt med søgning mange steder for at finde frem til de nyere sorter. I en meget primitiv lille bog (110 sider) Sorter af Frugt og Bær, som jeg fik udgivet i 1981, er blot et par af de nyere pæresorter kort beskrevet uden noget billede.