FRUGT Pære
Pære
De fleste sætter stor pris på en frisk, saftig pære. Det har derfor tit undret mig, at der er så få pæretræer i haverne i forhold til æbler. Det kan der være flere grunde til. En af dem kan være at frugten ikke er så holdbar. Derfor vil der måske i højere grad end med æbler være en god motivering for, at der laves mindre træer, og der plantes flere sorter, der er spisemodne over en længere sæson. Mange sorter udvikler sig til fineste kvalitet i haven, de er lige så lette at dyrke som æbler, men de er i reglen et par år længere om at komme i bæring. Nogle har en tro på, at træerne bliver så store, at de giver meget mere, end man kan nå at spise. Træerne behøver ikke at blive større end æbletræer. Haveejerne bestemmer selv træernes størrelse. Hvor der kan afses plads til større træer, kan fritvoksende pæretræer blive meget smukke, karakterfulde prydtræer i reglen med en overdådig blomstring. Pærene blomstrer tidligere om foråret end æblerne. Det betyder, at de meget tiere er udsatte for, at blomsterne ødelægges af nattefrost end æbler.
|
Et gammelt pæretræ kan give så mange kilo, at der skal en storfamilie til at spise dem. |
 |
Sorter
Jeg har valgt at nævne sorter, der anbefales til plantning nu, men desuden kort omtalt sorter, der stadig findes mange træer af endnu og stadig findes hos plantehandlere. De er beskrevet i rækkefølge efter deres plukketid.
Tidligere plantes mange flere pæresorter endnu. Mange sorter står stadigt i haverne, da træerne let bliver 100 år gamle. De er jo engang plantet, fordi de havde nogle egenskaber, som blev værdsat. Derfor kan de med god grund stadig have tilbedere, og nogle få af dem beskrives kort her. De, der er nævnt her, kan stadig købes i en eller flere planteskoler. Grunden til, at de gledet ud, er i stort omfang et ønske om forenkling af sortimentet i planteskolerne. De sorter, der anbefales nu, er også rigeligt for alle de, der kun planter få træer af hver art.
Link til pæresorterne.
Pæresorter
Juli Dekan
Det er en meget lille, saftig, sød og god spisepære, der plukkes allerede fra sidst i juli og ind i august. Den skal spises efterhånden, som den plukkes. I midten af sidste århundrede blev den stadig anbefalet til haver, da træet er meget sundt og svagtvoksende. Men den er senere gledet helt ud af sortimentet på grund af de meget små frugter og erstattet med den næsten lige så tidlige ’Coloreé de Juillet’.
Colorée de Juillet
Sortens eneste og ikke uvæsentlige fortrin er, at det er en meget tidlig pære, man kan nyde at spise direkte fra træet i de lune sommerdage sidst i juli og først i august, hvor hungeren efter en frisk pære er stor. Som helt frisk har den en god spisekvalitet, men pæren bliver hurtigt melet. Pæren er lille til middelstor og ægformet, med en rødlig solside.
Den er fremkommet blandt nogle kerner, der blev udsået af en planteskoleejer i Rouen i Frankrig. Den bar frugt første gang i 1857. Navnet refererer til dens modning i juli og pærens røde solside. Sorten var lidt længe om at komme her til landet, først i 1895 skriver Det Jyske Haveselskab, at ”den kan ikke frakendes enkelte gode egenskaber” .
Træet vokser svagt eller middelkraftigt og er blandt de tidligst blomstrende pæresorter. Det begynder bæringen hurtigt og er frugtbar senere. Uden udtynding bliver mange frugter for små. Men et stort træ giver flere pærer end familien kan bruge. Det kan ved beskæring bevares som et lille træ.
Giffard
 |
Den plukkes sidst i august og har kun en kort holdbarhed. Det er en ret lille, velformet smuk pære med en rødbrun solside. Den er tyndskrællet, saftig, sød og har en bedre spisekvalitet end flere andre sorter i dens sæson. Træet er svagtvoksende med en karakteristisk vækst, med tynde hængende grene og ikke særligt frugtbart. Jeg var i mange år glad for sorten, men den anbefales ikke mere til plantning på grund af det beskedne udbytte og nogen modtagelighed for skurv. |
Clapps Favorite
|
Det er en meget flot, stor, glat pære med brunrøde striber og marmorering i solsiden. Den plukkes omkring 1. september og kan kun holde en god kvalitet i højst 14 dage. Den er tyndskrællet, saftig, sød og krydret med svag aroma. Den bliver meget hurtigt melet og rådner indefra. Den egner sig ikke til at have et stort træ af, men et mindre træ eller et par grene på en anden sort vil være fint. Vi har et træ i vor have, som vi er glade for, så længe pærerne er friske, men vi når aldrig at få spist eller afsat alle, inden de er melede. |
 |
Den kom hurtigt til Europa og bar første gang frugt i Haveselskabets have i København i 1874 og blev anbefalet til plantning allerede i 1888. Det er mig bekendt den eneste amerikanske pæresort, der dyrkes her i landet. Top
Navnlig de første år har træet en kraftig, opret vækst, og det kan vare nogle år, inden det kommer i god bæring, men lidt ældre træer er frugtbare. Det blomstrer sent.
Williams
 |
Det er en ret stor pære, der i vort klima ofte bliver skæv og knudret. Pærerne plukkes fra sidst i august og kan holde kvaliteten 2-3 uger. Den har en meget kraftig aroma. Dens store udbredelse i andre lande, navnlig USA, skyldes dens egnethed til konservering. Stort set alle dåsepære derfra er ’Williams’. |
Siden konservering af pærer næsten forsvandt her i landet, blev den ikke plantet mere.
Træet er meget modtagelig for skurv og andre sorter i dens sæson har bedre spisekvalitet. Der findes en ’Rød Williams’, der er en rød mutation af den originale. Kvalitet og dyrkning er den samme, den er blot næsten helt mørkerød.
Clara Frijs
Det er ikke tilfældigt at ¾ af de pærer, der dyrkes i danske plantager, er Clara Frijs. Jeg synes, det er en fantastisk lækker pære, saftig, sød og aromatisk. Ingen andre har så fin og tynd en skræl, der er helt grøn eller gullig ved modenhed. Kødet er fast og sprødt og ikke mere saftig, end at den kan spises som et æble, uden saften løber ned ad hagen. Den plukkes midt september og kan holde sig 3-4 uger, hvis den stilles koldt, men pæren bliver hurtigt overmoden i stuetemperatur.
|
Sorten er meget populær og altid dyr i butikkerne. I erhvervet kan den kølelagres et par måneder. Men så længe kan den ikke holde uden lagring på kølelager. For en gang skyld en pære af dansk oprindelse. Den blev fundet af hofjægermester Carlsen til Gl. Køgegård i Skensved mellem Roskilde og Køge. |
 |
Den blev i 1861 opkaldt efter hans kone, Komtesse Clara Frijs og blev allerede fra 1888 anbefalet til plantning i hele landet. Det har undret mig meget, at en så god pære har været så længe om at komme i stor dyrkning. Den har den store fordel, at den ikke kan importeres, da den kun her i landet dyrkes i større omfang.
Træet er middelkraftigt, med en rundagtig krone. Det er i reglen meget frugtbart, men har en tendens til et mindre eller lille udbytte hvert andet år. I de store bæreår er det nødvendigt at tynde frugterne godt ud for at få en ordentlig størrelse, men små pærer kan også være gode.
Grev Moltke
Desværre er problemet i haven også, at den er ret modtagelig for sygdomme. Hvis man vil leve med risikoen for noget pæreskurv nogle år, er det en dejlig pære at have inden for rækkevidde. Top
Vist ingen sort er der så store erfaringer med i danske haver, hvor den har været plantet i omkring 150 år. Det må være et godt tegn på, at den ikke er vanskelig at have med at gøre, at den trives godt. Jeg ved ikke om den er bedre end andre sorter til syltning, det siger man. Men den har i alle tilfælde en god, stor, fyldig form for skrælningen, nærmest oval med en brunrød solside.
Den plukkes sidst i september og kan køligt gemt holde sig det meste af oktober. Skrællen er tyk og har ofte et rustagtigt lag. Meget saftig, sød og svagt aromatisk. Kødet er noget grynet og har slet ikke den fine konsistens som for eksempel Conference og Clara Frijs. Da vi her i landet på fabrikker lavede syltede pærer, var den så populær, at der skulle stå Grev Moltke på dåsen, uanset hvilken sort der var i, sagde onde sjæle.
En gartner fandt træet i et lille lystanlæg, ”Iskjælderen”, der hørte til Turebyholms have (i nærheden af Haslev). Den blev i 1860 opkaldt efter lensgreve A.V. Moltke til Bregentved, besidderen af Turebyholm. Den blev meget hurtigt udbredt i hele landet. Da jeg var planteskole-elev, i sidste århundrede dog, var omkring halvdelen af alle de pæretræer, vi lavede, Grev Moltke. Den har i mange år være den mest plantede pæresort i danske haver.
Træet er svagt til middelkraftig, bredt og rundkronet. Det blomstrer middeltidligt, men kan desværre ikke bestøve andre sorter. Det er normalt frugtbart hvert år. Det er stadig en god havesort, men til plantager anbefales den ikke mere, da holdbarheden i handelen er for ringe. Derfor ses den ikke i butikkerne.
Gråpære
Hvis man vil have et højt, flot, stort, frugtbærende prydtræ, er den et godt bud. Det er en lille pære med et rustagtigt udseende. Ved stor frugtsætning bliver den meget lille, hvis den ikke tyndes ud.
Det er en fin saftig og sød spisefrugt, som jeg i min ungdoms vår var meget vild med og spiste så mange af, at jeg måtte løbe til det lille rum mange gange. Den plukkes i september, men holder ikke længe, før den bliver melet og tør. De små pærer har været meget brugt til syltning sammen med tyttebær. Det er ikke sorten, hvis man blot vil have et enkelt træ eller to i den mindre have.
Det er en meget gammel sort, formodentlig fra Frankrig, hvor den hed ’Grise Bonne’ og omtales allerede i 1628. I Holland kaldte de den ’Beurré Gris’. Man regner med, at den kom her til landet i det 18. århundrede, da der i 1830erne allerede var gamle træer af den. Den blev første gang anbefalet til almindelig plantning i 1856 og mange gange siden.
Træet er kraftigt og bredkronet. Det kan blive et meget stort, flot prydtræ, når det står med sit hvide tæppe af blomster. Det blomstrer middeltidligt eller sent og er længe om at komme i bæring, men ældre træer kan være meget frugtbare.
Bonne Louise
Den kommer fra Normandiet, hvor en adelsmand i 1788 opkaldte den efter hans kone. Den er kendt i Danmark fra 1861 og var i 1930erne den anden mest plantede pæresort i Danmark. Pæren er middelstor og aflang pæreformet med en rødlig solside. Den plukkes sidst i september og kan holde sig til først i november. Det er en fin, saftig pære med en god aroma.
|
Den kommer fra Normandiet, hvor en adelsmand i 1788 opkaldte den efter hans kone. Den er kendt i Danmark fra 1861 og var i 1930erne den anden mest plantede pæresort i Danmark. Pæren er middelstor og aflang pæreformet med en rødlig solside. Den plukkes sidst i september og kan holde sig til først i november. Det er en fin, saftig pære med en god aroma. Der findes stadig mange, gamle træer af den i haver, men den blev efterhånden kasseret, da den desværre er meget modtagelig for skurv. |
 |
Dobbelt Philip
Pæren er middelstor og kan blive stor, den er ret kort og tyk. Den er derfor god til skrælning og god til konservering. Den plukkes sidst i september og kan holde sig en måneds tid. Træerne vokser middelkraftigt og er sundt og let at dyrke. Den anbefales ikke mere, da andre sorter i dens sæson har bedre spisekvalitet.
Herrepære
En letdyrkelig sort med en fin spisekvalitet, der også er værdifuld i haven. Det er sunde træer, der er lette at dyrke. Pæren er middelstor, velformet og næsten helt grøn. Den er en meget sød, saftig, aromatisk og en god spisepære med en tynd skræl. Den plukkes sidst i september eller først i oktober. Efter plukning kan den holde sig i mindst 2-3 uger.
Det er en af de få sorter, man ikke har en sikker oprindelsen af. Den menes at komme fra Louvain i Belgien. Den har haft flere navne, men det dominerende var ’Seigneur Esperen’, som er navnet på en major, der formodes at have fundet den før 1831. Vi har efter tysk forbillede oversat navnet til blot ’Herrepære’. Jeg har været udsat for nogle gange, at nogle mente, at den havde fået sit navn, fordi den var en særlig god bestøversort. Det blev måske ikke ringere af, at det var en major, der fandt den! Den er en udmærket bestøversort, så navnet er måske ikke så tosset endda.
Træet er ret kraftigt voksende, de første år opret, senere mere overhængende vækst. Det blomstrer middeltidligt og bærer de fleste år godt.
Pierre Corneille
Sorten ses så godt som aldrig i butikkerne, da frugtavlerne dyrker sorter, der bliver bedre betalt. Men jeg vil kalde den en rigtig havesort. Det er en smuk, velformet, middelstor og glat pære. Den er gulligbrun med en rødlig solside. Pærerne er søde saftige, og har en meget fin konsistens med en let krydret aroma. Den er ret sent plukkemoden, omkring 1. oktober. De holder godt og kan lagres et godt stykke ind i november.
Den er tiltrukket i Rouen i Frankrig som en krydsning af ’Diel’ og den fine sort ’Comice’ og opkaldt efter den franske digter Pierre Corneille. Hvornår det var, er usikkert, men Mathiesens Planteskole i Korsør, der har æren af at have indført mange sorter i den tid, har den med i deres katalog fra 1894 som en ny pæresort.
Træerne er svagtvoksende, sunde, frugtbare og kommer hurtigt i god årlig bæring og blomstrer middeltidligt. Udtynding af frugten vil derfor tit være en god forbedring af frugten. Det er en god, den havesort.
Conference
 |
Hvis jeg kun skulle have én pæresort i haven, ville jeg vælge Conference. Det er der mindst to gode grunde til: Det er en rigtig lækker pære, der kan holde den gode spisekvalitet til februar, hvis den opbevares meget koldt. Desuden er træet meget stabilt med stor bæring hvert år. Den plukkes i første halvdel af oktober. Den er nissehueformet, meget aflang, middelstor, matgrøn med rustagtig skræl. Den er saftig og sød med en god aroma over en lang periode, kødet er gullighvidt. Den kommer fra en kendt planteskole i Sawbridgeworth, England. |
Den fik sit navn i 1885 som en erindring om en pærekonference i England samme år. Den kom først her til landet 15-20 år senere.
Træet har de første år en ret kraftig opret vækst, der hurtigt tynges udad af en tidlig bæring. Senere er væksten middelkraftig med en regelmæssig bred krone. Det blomstrer tidligt til middeltidligt og kommer hurtigt i god, frugtbar bæring. Det er et sundt træ, men frugterne får ofte en skrubben hud, der ikke er en sygdom. Ulempen er, at den ofte sætter så mange frugter, at det ofte er nødvendigt at tynde dem ud til 10-15 cm afstand i juni-juli. De fleste Conference pærer i butikkerne er hollandske, hvor de kan lave dem større.
Comice
Den første professor i frugtavl her i landet, A. Pedersen, kaldte den ”verdens fineste pære”. Sandelig er det en meget saftig, sød, aromatisk og lækker pære, med fare for at saften skriver 111 ned ad hagen. Det var i mange år den dyreste i butikkerne. Men i begyndelsen af 90erne ville de moderne supermarkeder pludseligt ikke handle med den mere, da den var for sart og havde for kort et ”hylde-liv” til deres handel. Avlerne måtte sælge den til lavpris og hurtigt rydde træerne.
Det er en stor, fyldig, bredskuldret pære. Den er matgrøn ofte med en brunrød solside og kan være lidt kantet. Den plukkes midt i oktober og kan gemmes til midt i november.
Den har en ganske nobel fødsel og dåb. Kerner blev sået ud af et fransk haveselskab ved navn ”Comice horticole d’Angers”. I 1849 gav et af træerne de fine frugter og blev døbt ’Doyenné du Comice’. (Comice = forening; Doyenne = formandens værdighed). Altså noget i retningen af ”Foreningsformandens værdighed”. Det kan ikke blive meget flottere for den flotte pære. Det ville jo være et skrækkeligt navn, hvis vi havde oversat det. Det er rart, at det danske navn hurtigt blev vedtaget kun at være ’Comice’. Tyskerne, som elsker at oversætte alle sortsnavne, kalder den ’Vereins- Dechantsbirne’. Den blev meget hurtigt udbredt til mange lande og kom hertil i 1861 Træet er ret kraftigt, opret, smalt og blomster sent. Det er længe om at komme i bæring og giver et lille udbytte. Det er meget vigtigt, at der er en god bestøversort i nærheden. Conference bruges ofte til det.
Trods dens ofte lave udbytte er den af sådan en kvalitet, at det vil være synd, hvis den også dør ud i haverne. Hvis der er plads og lyst til flere sorter, er den værd at have. Den er i mange år anbefalet til plantning i haver.
Charneu
Dens fulde navn er ’Fondante de Charneu’, Den var tidligere været meget plantet. Der står mange træer i haverne, der kan kendes på lang afstand på træets meget smalle, helt oprette vækst. Det er god spisepære, tyndskrællet, sød, saftig og har en god aroma. Den plukkes i første halvdel af oktober og kan holde til lidt ind i december. Den anbefales ikke mere, da andre sorter i dens sæson er fundet bedre, og den desuden er noget mere modtagelig skurv.
Alexander Lucas
I butikkerne ligger der efterår og først på vinteren bjerge af sorten fra Holland i butikkerne. Middelstor, kompakt, pæreformet og helt grøn, men kan få en rødlig solside. De ligner meget den lækre Clara Frijs, og man skal passe på ikke at forveksle dem i butikkerne, der er stor forskel på spisekvaliteten.
Dens store fordel er en god holdbarhed, og den er derfor en af de mest dyrkede sorter i Tyskland og Holland. Selv om det er en meget gammel sort er den først de seneste år plantet i danske plantager, men der er endnu ikke erfaringer med den til havedyrkning.
Napoleon
Pæren er middelstor, kort og tyk, ved modenhed helt gul. Den plukkes i sidste halvdel af oktober og kan holde sig ind i december. Den er meget saftig og velsmagende med en god aroma. Den anbefales ikke mere til plantning. Dens svagheder er, at træet er ret modtageligt for skurv og pæren kræver en god sommer for den bedste udvikling.
Plantemateriale
For træer, der købes i havecentre, gælder samme regler som beskrevet under æbler. Pæretræer er mere tilbøjelige til, at få flere lange, næsten lodrette grene, med meget spidse vinkler fra stammen. Der er også en væsentlig forskel på hvilken rod de er podet på, altså deres grundstamme.
Grundstammer
Alle pæretræer er podede på en anden rod, en grundstamme, der i høj grad påvirker træets fremtidige vækst. I modsætning til æbler og kirsebær er der de seneste næsten hundrede år ikke komme noget nyt udvalg i svagtvoksende grundstammer. Dem, vi har, er noget besværlige, da mange sorter ikke kan vokse på dem, de er uforenelige. Derfor fås alle sorter ikke på alle grundstammer. Der er kun et meget lille udvalg, og det er:
Frøstammer, som af mange kaldes vildstammer, og som navnet siger, er de formeret ved frø. Det er grundstammer, der giver træerne en meget kraftig vækst, og træer der er længe om at komme i bæring. De bør kun bruges i haven, hvis man vil have pragtfulde meget store prydtræer. Men nogle sorter kan man ikke så let få på andre. Træerne kan så holdes små ved beskæring.
Kvæde A er den mest brugte af de mere svagtvoksende grundstammer. Det er almindeligt hos plantehandlerne kun at have træer podet på den.
Kvæde C er den, der giver de mindste træer. Den bør foretrækkes til sorter, der vokser kraftigt på god jord. Til alle andre former af træer end de almindelige kronetræer, til små træer og navnlig til espaliertræer, bør den også foretrækkes. Hvis ikke plantehandlerne har træer på den, er der gode muligheder, for at de kan skaffe dem.
Jordtræthed. Æbler og pærer kan ikke vokse hvor der har stået et træ af de arter før. De kan heller ikke vokse godt, hvor der stået, røn, cotoneaster og tjørn. Det kaldes jordtræthed eller trætræthed. Men det er overkommeligt at klare det problem. Det graves et ekstra stort hold i forhold til rodens størrelse. Træets rod og hele hullet dækkes med jord, der tages fra et sted, hvor ingen af de arter har vokset, så længe det vides. En gang kompostjord vil være særligt godt.
Bestøvning
Alle pæresorter skal bestøves af en anden sort for at give et sikkert udbytte. Nogle har uforeneligt eller dårligt pollen, andre har ikke sammenfaldende blomstringstid. Conference giver ofte en del frugt uden bestøvning af en anden sort, og den er en god bestøver til alle andre sorter. De fleste sorter kan befrugte hinanden, men der er dog nogle undtagelser. Sorterne skal blomstre omtrent samtidigt, en meget sent blomstrende sort kan ikke bestøve en meget tidligt blomstrende sort.
Men der er også ufrugtbare fædre. Nogle sorter har så dårligt pollen, at de ikke kan regnes som bestøversorter. Det gælder Grev Moltke og Gråpære. De er derfor ikke med i tabellen.
Svigtende bæring skyldes ikke altid dårlig bestøvning, det kan også skyldes nattefrost i blomstringstiden. Da pærer blomstrer tidligere end æbler, er de mere udsatte for nattefrost. Desuden er der navnlig i yngre træer så megen vækst, at træerne ikke har overskud til at sætte frugt. Men det er nærmere beskrevet i andre afsnit.
I bestøvningsoversigten er der taget hensyn til sorternes blomstringstid og andre arvelige egenskaber, der gør dem uegnede til bestøvere. Nogle af sorterne kan i gunstige år give frugt uden bestøvning af anden sort. I oversigten er vist, hvilke sorter, der kan bestøve hinanden.
Bestøvningsoversigt:
|
|
Bestøversort |
|
Plantet sort |
Clapps |
Clara Frijs |
Colorée |
Conference |
Comice |
Herrepære |
Pierre Corneille |
|
Alexander Lucas |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Carola |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Charneu |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Clapps Favorite |
|
x |
|
x |
x |
x |
x |
|
Clara Frijs |
x |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
Colorée Juillet |
|
x |
|
x |
x |
x |
x |
|
Conference |
x |
x |
x |
|
x |
x |
x |
|
Comice |
x |
x |
x |
x |
|
x |
x |
|
Grev Moltke |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Gråpære |
|
x |
|
x |
x |
x |
x |
Blomstring
Dannelse af blomsterknopper og blomstringen forløber på samme måde som beskrevet for æbler. Men pæretræer har den ulempe, at de blomstrer en uges tid tidligere end æbletræer. Det betyder, at blomsterne tiere ødelægges af nattefrost med 0 frugter som følge. Nogle sorter kan også have en tendens til kun at blomstre hvert andet år.
Pæretræer er ofte et år eller to længere om at sætte et større antal blomster. Det vil sige, det varer længere, inden de kommer i god bæring. Pæreblomster afviger fra æbleblomster ved at have fine små, røde støvdragere.
Frugtudtynding
Mange år sætter nogle sorter så mange frugter, at de bliver alt for små og får en dårligspisekvalitet. Det gælder ikke mindst sorter som Clara Frijs, Pierre Corneille og Conference. Det kan der rådes bod på ved at udtynde frugterne.
Træernes alder
På unge træer er det normalt ikke noget problem; de sætter nornalt ikke så mange frugter. Værre er det med gamle træer. På ældre træer, kan de gamle frugtsporer sidde meget tæt og selv efter den bedste beskæring, er en udtynding af frugterne en god, ekstra hjælp for at få en god kvalitet.
De sætter ofte så mange frugter, at de ikke har en chance for at udvikle sig ordentligt.
Store pæretræer orker næppe nogen at udtynde hele træet, men der er ikke spor i vejen for blot at udtynde de grene armene og lysten rækker til, som man kan nå fra jorden. Så far man også set virkningen.
Hvornår og hvordan
Frugtudtyndingen bør begynde så snart, det ses, at der bliver for mange frugter. Man kan begynde 2-3 uger efter blomstringen og skal helst været afsluttet, inden de er på størrelse med en valnød. Udtyndingen kan fortsættes indtil høst, men virkningen aftager stærkt, jo senere det gøres. Frugter, der er beskadigede af sygdomme og skadedyr, fjernes først og dernæst de mindste frugter. Ved at ryste grenene kraftigt vil en del frugter ofte falde af. Udtyndingen udføres let ved at ”klemme” frugterne af mellem fingrene. Der kan også benyttes en spids saks.
Hvis en gren er tæt besat, tyndes der ud til 10-15 cm mellem hver frugt. De mindste, syge eller beskadigede frugter fjernes. Et par store frugter ved siden af hinanden kan bevares ved at lave lidt større afstand til de næste. Hvis frugterne sidder i klumper med nogen afstand, kan de godt udvikle sig fint, selv om der sidder flere frugter sammen.
 |
 |
| Før udtyndingen |
Efter udtyndingen |
Gødning
Ved gødskningen må der tages hensyn til bevoksningen under træerne. Hvis træet står i en græsplæne, er det meget vigtigt at holde græsset væk i en mindst en meter bred cirkel omkring stammen. Græsset tager sig først for af retterne vand og næring, og træerne trives elendigt.
Hvis der er helt renholdt under træerne, er det tilstrækkeligt at tilføre 3-4 kg NPK-gødning (se links Haveord) pr. 100 m2 tidligt forår. Hvis de står i græsplænen kan de have godt af det dobbelte. Der gødes lige så langt ud, eller lidt længere, end kronen rækker. Da træerne de første år har en tendens til at vokse kraftigt, skal man ikke gøde dem for meget, hvis de står i helt renholdt jord.
BeskæringBeskæringen udføres på samme måde som beskrevet for æbler. Alle de træformer, der er beskrevet for æbler kan bruges til pærer. Spindeltræer er også til pærer den mest ideelle træform.
Et nyt pæretræ er særligt slemt til at have flere sidegrene, der vokser næsten lodret op ved siden af topskuddet. De vil let knække, når de giver frugt, og træet bliver alt for tæt. Så det er vigtigt at klippe de 2-3 øverste sidegrene med spidse vinkler væk helt ved basis straks ved plantningen. Hvis træet blot skal være et almindeligt krontræ, klippes ca. en tredjedel af alle grene, for at få dem til forgrene sig.
Da pæretræer er et par år længere om at komme i god bæring end æbletræer, ikke så let sætter blomsterknopper på helt unge grene, og de fleste sorter de første år vokser kraftigere end æbletræer, skal man være meget forsigtig med at klippe i dem før, de er begyndt at bære. Kun enkelte, tætte grene kan fjernes helt ve basis.