Sødkirsebær

Indhold:

• Sorter sødkirsebær
• Oversigt over sødkirsebær sorterne
• Plukning
• Moreller revner i regnvejr
• Gødning
• Grundstammer
• Beskæring

Vi er så heldige, at sødkirsebær også kaldet moreller, også kan lide vort klima. De bliver store, lækre, søde, saftige, faste og friske her til lands. For få år siden havde vi ikke så mange sødkirsebær, for de var vanskelige at dyrke og få lov at beholde. Mange revnede i regn lige, når de var ved at modne. Derefter kom fuglene og tog de fleste på de store træer, der var så besværlige at plukke. Men nu har man lært at dyrke dem på små træer, som kan dækkes med net, hvis fuglene kommer efter dem.

Bærrene er meget dyre at købe, men ikke så svære at avle selv. Træerne er flotte og stolte sommerbebudere, prydtræer med deres overvældende blomstring i maj. De har rødmende bær kun et par måneder senere, der er uimodståelige for ung og gammel - og for havens solsorte. En skål eller et par frisk afskårne grene fulde af bær gør dig til en velkommen gæst både hos børn og svigerforældre.

Ja, det er jo godt nok store løfter. Men det går ikke altid som præsten prædiker. Der kommer jo somme tider noget eller nogen og stikker en kæp i hjulet. Der kan ikke hvert år regnes med den fine produktion, hvis man kun har en enkelt sort. 

Sorter Sødkirsebær

Sorterne varierer i farve fra helt gul over rødgule til mørkerøde. De tidligste sorter af sødkirsebær modner allerede sidst i juni og de seneste midt i august, så der er gode muligheder for at vælge en sort til den foretrukne sæson.

Hvis der kun ønskes et enkelt træ, skal det være en selvbestøvende sort, som der heldigvis er flere, gode sorter. Sorter, der ’fremmedbestøvere’, kan bestøves af alle andre sorter. Hvis der kun plantes et enkelt træ, og det er en fremmedbestøver, giver det for få bær. Så må der to sorter til. I følgende beskrivelse omtales sorterne i rækkefølge efter modningstid.  
 
  

Oversigt over sødkirsebær sorterne

Early Rivers

Early Rivers er en af de gamle sorter der fortsat anbefales, da der endnu ikke kendes bedre sorter, der modner så  tidligt. Bærret, der modner omkring 1. juli, er mørkerødt og en del mindre, ret blødt og ikke af samme høje kvalitet som senere sorter. Det har den fordel, at det kun har en ringe til bøjelighed til at revne under regn.

Den er tiltrukket af planteskoleejer Th. Rivers i Sawbridgeworth i England af en sten fra ‘Early Purple’. Det bar frugt første gang i 1869 og kom her til landet allerede i 1972. I England blev den en af de mest plantede sorter og blev her i landet anbefalet til plantning i 1914.

Træet er Kraftigtvoksende, rundkrone tog ret frugtbart. Det blomstrer tidligt og kan derfor ikke med sikkerhed bestøves af sorter, der blomstrer sent. 

Merton Glory

Merton Glory var den første af de nye, rødgule sorter, der kom i handelen her i landet i midten af 1960ene og blev anbefalet til plantning i haven. Det var dengang den mest storfrugtede sort, der var set her i landet, og var den bedste af de rødgule sorter. Den blev plantet en hel del. Navnet har bidt sig så fast, at selv om det efterhånden er mange år siden, den blev anbefalet, sælges den stadig i næsten alle plantecentre og planteskoler. Det viste sig, at den i haverne ikke levede op til det udbytte, den havde givet i forsøgene, og at træet hurtigt blev meget stort og besværligt. Og bærrene smager heller ikke så godt som de fleste andre sorter.

Jeg er ked af at se den i havecentrene, den er ikke så god som andre sorter. Hvis man vil have en storfrugtet, rødgul sort er mit bedste bud Büttners. 

Stella

Stella var den første selvbestøvende sort, hvorfor den nok for tiden er den mest plantede sort i haverne. Den modner i sidste halvdel af juli. Det er store, mørkerøde bær, der er meget lækre søde i smagen. Desværre revner bærrene ret let i regnvejr og bliver da hurtigt mugne i revnen.

Den var en sensation, da den i 1968 blev udsendt af forskningsinstituttet for frugt i Summeland i British Columbia, Canada som den første selvbestøvende sort. Den er en krydsning af den i Canada meget dyrkede sort 'Lambert' og en frøplante, de havde fra England. Den kom her til landet omkring 1975.

Træet vokser middelkraftigt og er meget frugtbart. Da det blomstrer middeltidligt kan det også bestøve alle andre sorter.

Starking Harding Giant

De mørke, faste, ret store bær, der modner sidst i juli, er på alle måder af fin kvalitet. De er heller ikke så slemme til at revne i regnvejr som de fleste andre sorter. I flere forsøg har det været den mest frugtbare sort.

Starking Hardy Giant  blev fundet af en planteskoleejer Meyer i Wisconsin i 1948, som gav den hans eget navn, ’Meyer’. Men året efter fik den det mere, salgbare, men lange navn efter brødrene Starks store planteskole, der overtog forhandlingen af den. Den kaldes i reglen kun ’Starking’. Den kom her til landet i 1956.

Træet er kraftigtvoksende, med let hængende grene, og som nævnt meget frugtbart med gode bær sidst i juli. 

Van

Selvom jeg ikke vil anbefale Van, må den nævnes fordi den sælges i stor mængde i havecentre. Det er svært at få en mere lækker mundfuld end et stort bær af Van, der modner sidst i juli. Det er mørkerødt, meget fast, sødt og et meget lækkert bær med kun en lille sten. Træerne er meget frugtbare og bærrene, der har en kortere stilk end andre sorter, kan sidde så tæt, at de ligner vindrueklaser. Et flot syn.

Så  langt kun godt. Desværre er det en af de sorter, hvor bærrene revner lettest under regn, endda, i modsætning til det normale, allerede inden bærrene er begyndt at modne. De revnede bær, er meget modtagelige for gråskimmel, der hurtigt kan brede sig på de tætsiddende bær.

Men det værste er, at træerne er meget modtagelige for bakteriekræft, der dræber træerne i en tidlig alder, mit træ røg efter 3-4 år. Da der nu er kommet flere, meget gode sorter med store bær i dens sæson uden de uheldige egenskaber, synes jeg det er for risikabelt at plante den.

Sam

Sam er meget plantet i haver, da den også var blandt de første af den nye serie af storfrugtede sorter, der kom her til landet. Det er et meget, stort, flot glinsende mørkerødt, sentmodnende bær. Men nu er der flere andre sorter, der på flere måder er bedre. Værst er, at den alt for tit af ukendt årsag er begyndt at svigte med bæringen. Muligvis fordi den blomstrer så sent, at det flere år kniber med en god bestøvning af andre sorter. Den ville jeg ikke plante.

Büttners Rote

En gammel sort, der tidligere havde nogen udbredelse her i landet. Jeg synes, det er den bedste af de rødgule sorter til haven. Buttners Rote modner sidst i juli og er flot rødgul, men kan blive næsten helt lyserød ved modenhed. Bærret er ret stort, fladrundt, fast og sødt, et rigtigt lækkert bær.

Den kommer fra Halle i Tyskland, før 1869. Der er nogen navneforvirring, så hvis man støder på navne som 'Emperor Francis', 'Kaiser Franz', kan det godt være den samme. Det er navne, den har fået efter den østrigske kejser Franz Josef. 'Büttners’ var amtmanden i Halle, der mentes at  have fundet den. For at blive ved forvirringen skulle den også have heddet ’Fredensborgkirsebærret, den første tid her i landet i 1800- tallet. I hvert fald har den været dyrket her i landet under diverse navne i mere end 100 år.

Træet er ret kraftigvoksende med en tæt krone. Det er meget frugtbart og konstant bærende. Selv om den er taget ud af den officielle liste med anbefalede sorter, som den tidligere var på, vil jeg gerne anbefale den, hvis man ønsker en rødgul sort.  

Sunburst

Den mest storfrugtede sort der er set her i landet, og nok også i andre lande. Da Sunburst er et meget lækkert bær og træet er frugtbart og selvbestøvende, er det en sort, som jeg vil sætte helt i toppen til havedyrkning. Så vil jeg finde mig i at bærrene revner forholdsvis let i regnvejr. Bærret modner i sidste halvdel af juli. Det er mørkerødt, fast og en rigtig lækker mundfuld med det store, søde bær.

Det er også en af de mange gode sorter, vi har fået fra Summerland i British Colombia, Canada. Den er meget ny, den fik navn i 1984 og har været med i danske forsøg fra 1990. Den er en krydsning mellem den storfrugtede, meget dyrkede 'Van' og den selvbestøvende 'Stella'.

Træet er meget frugtbart og selvbestøvende. Den store, hurtige bæring er med til at begrænse træets vækst.  

Skeena

Det er en meget ny super sort fra Britisk Columbia i Canada, der er opkaldt efter den længste flod i British Columbia. Den har mange gode egenskaber: store, fine, mørkerøde bær, der er meget lidt modtagelig for revnedannelse i regnvejr. Bærrene modner sent, omtrent samtidigt med Lapins.  Den er en krydsning af to andre krydsninger uden navn.

Sorten ligner på mange måder den mere kendte og gode Lapins og er lige som den selvbestøvende og meget frugtbart. Men Skeena har desuden den fordel, at træerne har en mere balanceret vækst, der gør dem lettere at forme.

Lapins

Sortens mest værdifulde egenskaber er, at bærrene modner så sent, sidst i juli og begyndelsen af august, og at træet er selvbestøvende, meget frugtbart og har en meget lav tilbøjelighed til at revne i regnvejr. Dens svaghed er en vanskelig vækst med få meget oprette sidegrene. Bærrene er mørkerøde, faste og ret store. Det er et sødkirsebær med en god, sød smag. Ikke uden grund, at den også anbefales til haver.

Den kommer som flere af de andre gode sorter fra Summerland, Britisk Columbia, Canada, der har lavet mange sorter, der er gode i vort klima. Den blev navngivet i 1984 efter navnet på dens forædler. Den er en krydsning af den meget frugtbare 'Van' og den selvbestøvende ’Stella’. Den kom her til landet ca. 1986. Træet blomstrer så tidligt, at det ikke altid er en sikker bestøver for sorter, der blomstrer sent.

Hvis sorten ’Skeena’ kan fås i handelen, vil jeg foretrække den, Den ligner i alle egenskaber på bærrene af Lapins, men træet er meget lettere at få i en fornuftig form. 

Merton Late

Jeg har altid været imponeret af træernes meget store, næsten overvældende store frugtbarhed også på helt unge træer. Det meget sene modningstidspunkt er også en god egenskab. En jæger har fortalt mig, at de nogle år startede jagten 1. oktober med at spise bærrene fra træet. Så længe tør jeg dog ikke garantere for. Dens svaghed er, at bærrene er meget små, højst halv så store som på de andre sorter, og store bær er ellers en vigtig egenskab for moreller. Kirsebærrene er rødgule ved modenhed, meget faste, søde og revner kun lidt i regn. De første bær modner først i august, men kan holde sig friske til september.

Den er som andre Merton-sorter fra John Innes Institute, Norwich, England, som ellers blev kendt for at lancere de første meget storfrugtede sorter. Det er en krydsning mellem  to meget gamle sorter 'Bella Agathe' og 'Napoleon', som blev dyrket meget i England. Den fik navnet i 1962, og dens navn er beskrivende for dens modningstid. Den kom her til landet i 1968.

Træet blomstrer middeltidligt og skal bestøves af anden sort. Det vokser middelkraftigt og opret, men meget hurtigt bliver grenene tynget ned af bær.

Plukning

Sødkirsebær plukkes i modsætning til surkirsebær altid med stilk. Jeg kan ikke lade være med at nippe nogle af dem inden de er helt modne, men de bliver meget bedre, når de er fuldmodne. Men hvornår er de det? Nogle sorter, som Büttners og Merton Late, er rødgule, mens de fleste sorter som Stella, Sunburst og Lapins skal være helt mørkerøde eller sortrøde for at have opnået den fulde smag og aroma.

Sødkirsebær kan på det samme træ plukkes over en periode på 2-3 uger eller længere, hvis de ikke ødelægges af regn. De yderste bær modner tidligere end bær inde i træet. Omvendt kan de alle forsvinde i løbet af et par dage, hvis havens solsorte har fået øje på dem. I køleskab kan de holde sig friske en uges tid, mindst. Hvis de er revnede, er det klogest at spise dem med det samme.

Der kan plukkes med begge hænder, hvis MAN får en plastbøtte om maven.

Moreller revner i regnvejr

Ingen andre frugter har så  stor tilbøjelighed til at revne i regnvejr som moreller. Den store revnetilbøjelighed er en af de væsentligste grunde til, at sødkirsebær er så dyre i butikkerne.

Sødkirsebærrene revner kun, hvis det regner i deres modningsperiode: Derfor ingen regn = ingen revner. Revnedannelsen skyldes ganske enkelt, at de optager vand lige så længe, der er vanddråber på bærrene for til sidst at revne. Der er stor forskel på hvor hurtigt de forskellige sorter revner. Nogle sorter revner, fordi bærrene optager vand meget hurtigt, andre fordi de ikke tåler at optage ret meget vand. Så hvis en sort optager vand hurtigt og ikke tåler ret meget går det hurtigt galt.   

Så galt kan det gå for en modtagelig sort i lang tids regnvejr

Grønne bær revner meget sjældent, revnedannelsen begynder først, når frugterne begynder at modne, vise farve. Når de er fuldt modne og overmodne aftager modtageligheden igen, så haster det knapt så meget med at få dem plukket.

Den sikreste forebyggelse er at vælge sorter, der ikke revner så  let. Der kan også plantes flere sorter med lidt forskellig modningstid for at gardere sig.

Jo hurtigere træerne tørrer, jo mindre er risikoen for revner. Navnlig regn på varme dage er farligt. Ryst grene så godt som muligt straks efter regn, skub de øverste grene med riven.

Gør det egentlig noget, at de revner? Nej, ikke hvis de bare skal spises friske fra træet hurtigt efter regnen, de smager bestemt ikke ringere af den grund, og de største og lækreste revner først. Men skal de sidde endnu nogle dage rådner de nemt, når de har en revne.

Gødning

Nogle sorter vokser kraftigt de første år. Hvis de får for meget gødning øger det væksten og kan forsinke bæringen. Hvis der er helt renholdt, kan de ofte helt undvære gødning indtil de er kommet i gang med bæringen. Når bæringen begynder kan 4-5 kg almindelig NPK pr.100 m²  kronen dækker. Hvis der er græs under træet gives det dobbelte. Det skal strøs ud i marts måned, så det når ned til rødderne om foråret. 

Grundstammer

Træer af kirsebær er alle podede på en anden rod, en grundstamme, der i høj grad påvirker træets fremtidige vækst. Ved køb af træer er det vigtigt at se på etiketten, ikke kun sortens navn, men også grundstammens. Der er følgende muligheder:

Fuglekirsebær, der formeret ved frø af vilde fuglekirsebær, og kaldes derfor også vildstammer. Langt de fleste træer i danske haver er podet på dem. Derfor får træer ofte skyld for at blive for store. Det er grundstammer, der giver træerne en meget kraftig vækst.

'Colt' er den ældste og mest brugte af mere svagtvoksende grundstammen. Den giver træerne en vækst der er ca to tredjedele af den på træer, der er podet på fuglekirsebær. Den har den fordel, at alle sorter kan vokse på den.

Andre. Flere andre grundstammer findes i mindre omfang og nok kun sjældent i havecentre. De giver som hovedregel mindre vækst, end træer podet på fuglekirsebær og bør foretrækkes for denne. Der findes med navne som Gisela og Weiroot,  med forskellige numre. De vil også være gode at bruge. Men kendskabet til deres egnethed til alle sorter er endnu meget begrænset.

Et lille træ podet på en svagvoksende grundstamme kan give en masse bær, hvis der ikke beskæres for meget.

Beskæring

Formålet med beskæring af sødkirsebær er først og fremmest at holde træerne i en størrelse, så de er overkommelige at plukke. De skal helst også være så lave, at man kan dække dem med et fuglenet i modnings tiden. Dernæst er det vigtigt, at træerne er så åbne, at de efter en regnbyge om sommeren hurtigst muligt tørrer igen. Endelig giver åbne træer med lys inde i træet bedre mulighed for at danne blomsterknopper og bevare buketgrene, der er dannet tidligere.

Så godt kan de være beskyttede med net fra havecentre

Mange moreltræer i haverne er meget store, og nogle mener, at det er noget træerne bestemmer. Passer ikke. Et træ bliver aldrig større, end dets ejer og hersker ønsker. Det kan altid ved beskæring holdes nede i størrelse. 

Det er lettest at forme træet som et almindeligt kronetræ, det vil sige et træ med 4-5 hovedgrene, der går ud fra stammen. Ved plantningen klippes ca. en tredjedel af sidegrenene af. De kan også holdes lave ved hele tiden at save grene væk langt nede over en anden sidegren, når de rager for højt op.  

Sødkirsebær kan med stor fordel formes og beskæres som spindeltræer, som beskrevet under beskæring af æbler.   Det giver fine åbne træer, der er lette at plukke, og de er lette at holde som små træer. Så kan der bliver plads til 2-3 små træer og sorter i stedet for et stort træ, hvor alle modner samtidigt.   På billedet et et eksempel på et helt ung træ, hvor de helt nye skud med en tøjklemme tvinges ud til omtrent vandret

Sødkirsebær sætter en meget stor del af blomsterne og dermed bærrene på den nederste del af sidste års skud og det øverste af grenen fra året før. Blomsterne sidder normalt meget tæt, men ikke allle giver et bær.