Surkirsebær

Indhold:

• Sorter
• Høst
• Gødning
• Beskæring

Surkirsebær er de mest dyrkede frugttræer i danske frugtplantager. Men derimod er der ikke mange i  haverne som fritstående træer. De er derimod plantet en hel del som espaliertræer, ofte op af nordmure. Det skyldes vist, at den mest almindelige sort hedder "Skyggemorel", det frister jo til at bruge nordmuren, selv om de har lige så godt af sol som andre frugttræer.

Selv om surkirsebær for de fleste mennesker er for sure at spise som friske bær, og kun egner sig til husholdnings brug, synes jeg, at der er mange gode grunde til at have et træ af surkirsebær i haven.

• Træet har en stor og rig blomstring hvert år, det er et sandt prydtræ. Det ser heller ikke tosset ud, når det næsten hvert år bugner med røde bær i august.
• Træet bliver ikke stort og kan holdes i den størrelse man ønsker.
• Træet er let at dyrke, selvom det nogle år kan få syge skudspidser.
• Det kommer hurtigt i god bæring.
• Alle sorter, der dyrkes her i landet, er selvbestøvende. Det vil sige, at et enkelt træ er nok til at give en god frugtsætning.
• Fuglene er ikke så vilde efter bærrene som efter sødkirsebær.
• Bærrene er gode til mange formål i husholdningen.
• Bærrene er hurtigere at plukke end andre saftbær.

Sorter

Der er stort set kun 3 sorter at vælge imellem. Da det nok kun er de færreste, der planter mere en et træ, må der vælges et efter følgende beskrivelser. Hvis der plantes mere end et træ, vil det være en god idé at plante forskellige sorter. Alle sorter er selvbestøvende. 

Skyggemorel

Den helt dominerende sort i haverne er Skyggemorel. Den giver de største bær, hvorfor de er mest overkommelige at udstene, hvis bærrene skal bruges til syltetøj eller kirsebærsauce.

De modner i første halvdel af august. Træet er middelkraftigt, rundkronet med hængende grene og frugtbart. Det blomstrer meget sent og er derfor mindre udsat for nattefrost end de andre sorter.

Den er kendt helt fra 1590, navnet Skyggemorel er ikke så lidt irriterende. Det kan helt naturligt føre til, at sorten antages at være det, der almindeligt kaldes en morel, som jo er et sødt spisekirsebær. Men Skyggemorel er et surkirsebær! Forbistringen kommer af, at morelle er den internationale betegnelse for et "surkirsebær-med-rød saft", og vi har fået sorten fra Tyskland under navnet Schattenmorelle, og kun den første del af navnet har vi oversat.

Det næste forvirrende ved navnet er den første del af navnet, Skygge, der leder til at tro, at den må klare sig bedre end andre i skygge. Men det navn antages at komme fra den tyske gartner, der i sin tid fik sorten fra Frankrig, hvor der på etiketten stod ’Chateau morelle’. Det skulle han have lavet til mere tysk-klingende navn eller have misforstået navnet ved at oversætte chateau til Schatten-morelle. Sådan skulle en fransk "slotskirsbær-med-farvet-saft" være blevet til en dansk "Skygge-sødkirsebær" . I Frankrig hedder den nu 'Griotte du Nord’.

Lad mig da slå fast, at Skyggemorel ikke har nogen forbindelse med hverken "skygge" eller "morel". Selv om Skyggemorel lige som andre frugtarter kan give bær på en nordside, trives træet bedst i god belysning, og den er ikke en morel i dansk forstand.

Stevnsbær 

Stevnsbær er en udvalgt sort blandt vilde surkirsebær, der vokser mange steder. Omkring 80 % af kirsebærtræerne i plantagerne er Stevnsbær.

Den stammer fra de mange krat med vildvoksende surkirsebær rundt omkring i landet.

Forskellige steder blev nogle af de bedste træer valgt ud til formering og dyrkning. De fik navne efter lokaliteten. 'Langeskov', 'Løvskal', 'Skælskørbær', 'Thorsager', 'Hadsundbær', 'Heeringbær' er nogle af de mange navne, der har været brugt til samme type bær.

De lignede hinanden så meget, at det blev besluttet at sammenligne dem i et forsøg og at udvælge et frugtbart træ til opformering og kun benytte navnet ’Stevnsbær’. Nu er der udvalgte typer af den med undernavne som’ Stevnsbær Birgitte’ og ’Stevnsbær Viki’.

Langt de fleste af bærrene eller saften eksporteres til Tyskland grund af en meget fin kvalitet af saften, det vil sige god aroma, stærkt farvet saft og højt sukker- og syreindhold. Men bærrene er meget små, hvorfor de er mere besværlige at udstene til privat forbrug. Det spiller ingen rolle, hvis bærrene udelukkende bruges til saft, så er Stevnsbær bedste sort. Næsten al den kirsebærvin, der produceres her i landet er lavet af Stevnsbær. Bærrene modner i reglen sidst i august eller i september, senere end de andre sorter. Træet har en højere pyramidal vækst end de andre sorter, og bladene kan nogle år have en meget flot høstfarve.

Kelleriis 16

Kelleriis er en dansk sort fra ca. 1940 fra den kendte Poulsen-rose planteskole i Kvistgård på Nordsjælland. I Tyskland hedder den Morellenfeuer. Frugten er lidt mindre end Skyggemorel, men ikke så sur. Nogle kan spise den som frisk frugt, når den er godt moden. Den modner en uges tid før Skyggemorel.

Træet har tykkere grene og er i begyndelse mere opret i væksten, men efterhånden, som det kommer i bæring, bliver det mere rundkronet, ofte med bare grenstykker. Træet er normalt meget frugtbart og tidligtbærende. Den dyrkes en del i plantagerne, hvor bærrene overvejende bruges til produkter, der kræver, at de skal udstenes. De mindre bær end Skyggemorel kan være en fordel i produkter som syltetøj og saucer.

Den er betænkelig til haver, da træet er meget modtageligt for en sygdom, der får blomstrende skud til at visne (Grå Monilia), som de andre sorter dog også kan få.

Høst

Det er meget vigtigt, at surkirsebær er fuldt modne, sortrøde inden de plukkes. Saften af lyserøde eller højrøde bær har ikke opnået den fulde aroma og farveintensitet. Desuden øges frugtstørrelse meget indtil de er sortrøde. Den bedste kvalitet opnås ved at plukke ad et par gange, de yderste og bær i toppen af træet modner først. Ved fuld modenhed plukkes de meget let og hurtigt, ved at rykke dem af. Mange kan også fås af ved at banke grenene med et stykke kraftigt gummislange, eller ved en kraftig rystning af grenene.  

Gødning

Hvis der er helt renholdt under træerne, kan de gives 4-5 kg almindelig NPK pr.100 m² kronen dækker. Hvis der er græs under træet gives det dobbelte. Det skal strøs ud i marts måned, så det når ned til rødderne om foråret.

Beskæring

Ved plantningen klippes grenene en tredjedel tilbage for at sikre en bedre nyvækst. De næste 3-5 år er der ingen grund til at beskære. Men senere kan træerne blive meget tætte og gøre plukningen besværlig. Derfor vil det være nyttigt, at tynde god ud i grenene, når træet er kommet i god bæring. Det gøres bedst ved at save nogle store hovedgrene af ved deres udspring. Men der kan også klippes tyndere gren af ved basis, hvis træet er for tæt. Træerne vokser ikke så kraftigt som de sødkirsebærrene.

Hvis træer bliver for store og fylder for meget kan de skånselsløst saves eller klippes ind til den ønskede størrelse. Ingen træer i haven behøver at blive større, end dets ejere ønsker. Bestem selv højden og drøjden. De tåler beskæring godt, når det gøres i vækstsæsonen, fra begyndende knopbrydning til en månes tid efter bærrene er plukket.